Verdens største medicinalkoncern, Viagra-producenten Pfizer, bliver sat i forbindelse med lyssky medicinforsøg på meningitisramte børn i Afrika og må forberede sig på en yderst penibel retssag i New York. En appeldomstol i koncernens hjemby har netop foreslået, at man genovervejer kravet om en civil retssag, hvor Pfizer sagsøges for at have brugt cirka 200 børn til medicinske forsøg i det fattige land Nigeria uden at have spurgt forældrene om lov. Mulige dødsfald Om forsøgene direkte har krævet menneskeliv, vides ikke. Cirka ti af de børn, der indgik i Pfizers forsøg, døde undervejs, og flere af de overlevende børn fik alvorlige skader. Hvis meningitisramte patienter ikke behandles hurtigt, korrekt og effektivt, medfører sygdommen ofte døden eller varige men. »Mange har svært ved at leve videre. Børnene lider af lammelser, nogle er døve, andre har hjerneskader. Familierne til de ramte børn bør få hjælp. Og så vil vi arbejde for, at Pfizer får en bøde, der er stor nok til, at det kan mærkes selv på en meget stor virksomhed«, siger anklageren Elaine Kusel. Hun er advokat i advokatfirmaet Milberg Weiss Bershad Hynes & Lerach i New York og forbereder i øjeblikket den omfattende retssag på vegne af knap 30 nigerianske familier, som hun har besøgt. Pfizer vil føre sag i Nigeria Sagen blev i første omgang afvist i fjor af en distriktsdomstol i New York, der ikke mente, at det amerikanske retssystem passede til den type sager. Men appeldomstolens panel har nu enstemmigt sagt, at det argument ikke holder og har nu sendt sagen tilbage til distriktsdomstolen, der igen skal afgøre, om man alligevel vil tage sagen op. Pfizer har hele tiden været imod et retsforløb i USA og har forsøgt at få sagen kørt i Nigeria - langt væk fra amerikansk presse. »Det handler ikke om at skjule noget. Men vi mener bare ikke, at sagen passer til de amerikanske domstole, når forløbet, som sagen drejer sig om, er foregået i Nigeria«, siger Bryant Haskins, talsmand for Pfizer i hovedkvarteret i New York. Trovan skulle testes Historien begynder i foråret 1996. I de varme og beskidte landområder i provinsen Kano udbryder en af de værste meningitisepidemier - hjernehindebetændelse - i landets historie. Pfizer sender et hold forskere til det sygdomsplagede område og begynder en storstilet vaccinationskampagne på det lokale hospital. Medicinalkoncernen vil teste, om selskabets kommende lægemiddel Trovan, der på dette tidspunkt er under udvikling, kan blive en effektiv medicin mod meningitis. Trovan har aldrig tidligere været testet på børn. Alligevel tester Pfizer 100 børn med Trovan og 100 andre med Ceftriaxone, som er et gammelkendt middel brugt mod meningitis. Sagsøgerne kritiserer Pfizer for at have brugt Trovan på børnene, selv om en af Pfizers egne topforskere frarådede det. Forældre vidste intet om forsøg Samtidig mener sagsøgerne, at Pfizer gav børnene på Ceftriaxone en mindre dosis, end man normalt anbefaler - formentlig for at vise, at Trovan var et bedre alternativ. »Ingen af forældrene eller deres børn var klar over, at de indgik i videnskabelige forsøg foretaget af et privat firma. Pfizer har på ingen måde fået accept fra forældrene. Alle de formularer, vi har set fra hospitalet, er aldrig blevet skrevet under. Dermed har Pfizer forbrudt sig mod flere internationale konventioner, blandt andet Nürnberg Koden og Helsinki Deklarationen, der foreskriver, at mennesker, der bruges i medicinske forsøg, skal give deres samtykke. Dette er hjørnestenen i vores sagsanlæg«, siger anklageren Elaine Kusel. Før Pfizer ankommer til Kano i 1996, har den humanitære organisation Læger uden Grænser (MSF) allerede iværksat et storstilet vaccinationsprogram på det samme lokale hospital. Her vaccinerer MSF-lægerne tusindvis af børn med chloramphenicol, der er billigere og anerkendt som et effektivt middel mod bakteriel meningitis. Ifølge sagsøgerne oplyste Pfizer ikke forældrene, at de i stedet kunne vælge at lade deres børn vaccinere af MSF med et effektivt og godkendt middel. Tværtimod troede mange af forældre, at deres børn faktisk blev behandlet af en humanitær organisation. Tvivl om tilladelse Samtidig siger anklagerne, at Pfizer slet ikke havde fået officiel tilladelse til at foretage forsøgene. Pfizer har fremvist et dokument fra de nigerianske sundhedsmyndigheder som bevis på, at koncernen havde papirerne i orden. Men chefen for hospitalet, hvor Pfizer foretog testene, har siden udtalt til amerikanske aviser, at brevet var falsk. Jean-Michel Piedagnel, chef for Læger uden Grænsers kontor i London, var dengang ansvarlig for organisationens kampagne i Nigeria: »Hvad vi oplevede var, at en gruppe vestlige læger kom til området med en anden behandling til et par hundrede mennesker. Men vi havde kun lidt kontakt med dem. Vi havde hænderne fulde med så meget andet på det tidspunkt. Alt var så kaotisk«, siger Jean-Michel Piedagnel. Pfizer afviser samtlige anklager. Koncernen har tidligere sagt, at man ikke fik skriftlig tilladelse fra børnenes forældre, fordi de ikke kunne læse og skrive. I stedet fortalte lægerne mundtligt til forældrene, hvad der foregik. Redder liv »Vi bliver beskyldt for alverdens ting i den her sag, og det drukner ofte i debatten, at Pfizer faktisk reddede liv med Trovan. Faktum er, at der var en 90 procent overlevelsesprocent. Vi foretog forsøgene på en korrekt og etisk forsvarlig måde. Desuden havde vi fået tilladelse til det af myndighederne«, siger Bryant Haskins. I beskyldes for at have forfalsket tilladelsen. Hvad er jeres svar? »Jeg vil ikke gå ind i detaljer, da vi beskyldes for så mange forskellige ting i den her sag. Jeg kan kun udtale mig generelt om sagen«. Fik i tilladelse fra forældrene? »Vi havde en tilladelse fra myndighederne«. Fik i tilladelse fra forældrene? »Ja«. Domstolen i New York mødes i denne uge med forældrenes og Pfizers advokater for endeligt at vurdere, om sagen skal køre i USA. Trovan blev godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA i 1997, året efter begivenhederne i Kano. I 1999 blev brugen af produktet stærkt begrænset på grund af flere tilfælde af leversvigt.