Intet indgreb imod ens benzinpriser

Prisstigningerne kommer med minutiøs præcision to gange ugentligt hos landets største benzinselskaber Shell, Q8, Hydro Texaco, DK Benzin og Statoil. - Foto: Claus Bonnerup
Prisstigningerne kommer med minutiøs præcision to gange ugentligt hos landets største benzinselskaber Shell, Q8, Hydro Texaco, DK Benzin og Statoil. - Foto: Claus Bonnerup
Lyt til artiklen

Det lugter af aftalt spil, når landets store benzinselskaber på præcis samme tidspunkt hver tirsdag og fredag hæver benzinpriserne til samme niveau landet over. Men selv om sagen vækker bekymring i Konkurrencestyrelsen, er det nærmest umuligt at bevise, om de ens prisstigninger sker som følge af ulovlige aftaler mellem selskaberne. Det holder myndighederne fra at gribe ind: »Vi kan intet stille op. Vi kan kun gribe ind, hvis vi kan fastslå, at selskaberne har aftalt en ens adfærd, og det vil kræve enormt stærke beviser. Enten skal vi have skriftlige beviser, eller også skal et af benzinselskaberne stå frem og indrømme«, siger vicedirektør i Konkurrencestyrelsen, Kim Sparlund. Fire timers fred Prisstigningerne kommer med minutiøs præcision to gange ugentligt hos landets største benzinselskaber Shell, Q8, Hydro Texaco, DK Benzin og Statoil. Klokken 10 skrues priserne i vejret til et leje, der er fuldstændig ens landet over. Og først klokken 14 slutter den pludselige våbenhvile i den ellers blodige benzinkrig, hvorefter den fri konkurrence atter træder i kraft. »Det er da påfaldende, at man har en priskrig, hvor man tilsyneladende indgår våbenhvile på fastlagte tidspunkter. Man kan spørge, hvilken form for priskrig det er? Hvis der findes aftaler mellem selskaberne, er det jo hamrende ulovligt. Så fungerer den fri konkurrence ikke optimalt«, siger Grit Munk, økonomisk medarbejder i Forbrugerrådet. Svært at finde beviser Kim Sparlund fra Konkurrencestyrelsen ser imidlertid flere forhindringer for et eventuelt opgør med benzinselskaberne. For det første er der ikke nødvendigvis noget ulovligt ved, at flere firmaer har ens priser. Selskaber må gerne udføre såkaldt parallel adfærd, hvor et firma er begyndt at ændre priser, og andre følger efter. For det andet vil det næppe kunne bevises, hvis selskaberne rent faktisk har indgået ulovlige aftaler om at hæve priserne. Grit Munk fra Forbrugerrådet medgiver, at bevismaterialer er en mangelvare. »Det bliver meget svært at finde papirer eller troværdige kilder, der kan dokumentere snyderi - særligt nu, hvor sagen har været fremme i pressen«. siger Grit Munk. Benzinselskaberne nægter kategorisk, at prisstigningerne skulle være aftalt spil. Men Statoils informationschef Søren Bjelka kan godt forstå, at forbrugerne bliver forvirrede: »Det kan da godt virke underligt, at vi to gange om ugen hæver priserne samtidig, når benzinpriserne ellers ryger op og ned flere gange dagligt. Det skyldes, at mange selskaber før og efter weekenden regulerer priserne i forhold til oliemarkedet i Rotterdam. Og så holder selskaberne øje med hinanden og følger hinanden. Desuden må vi indrømme, at vi har brug for et pusterum i benzinkrigen. Den tager hårdt på alle selskaberne«, siger Søren Bjelka.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her