Selv om uddannelsen, karrieren og ansvaret er de samme, så er der alligevel en forskel på, hvad mandlige og kvindelige chefer får ind på kontoen hver måned. Det viser en ny undersøgelse, der er foretaget af Ledernes Hovedorganisation. Undersøgelsen omfatter 11.000 kvindelige og mandelige privatansatte og offentligt ansatte ledere. I gennemsnit tjener en mandlig leder 32.000 kroner mere om året end en kvinde med samme job, uddannelse og ledelseserfaring. Chokerende tal Forskellen er så stor, at formanden for Ledernes Hovedorganisation, der repræsenterer 85.000 ledere, kalder tallene chokerende. »Der er efterhånden kommet et hav af dygtige og dynamiske ledere herhjemme. Men vi må desværre konstatere, at de ikke er gode nok til at forhandle løn. Andre forklaringer har jeg ikke«, siger Svend Askær til Ritzau. Undersøgelsen konstaterer, at det står lige skævt til med ligelønnen blandt cheferne som hos almindelige lønmodtagere. Og lønforskellen går igen på alle ledelsesniveauer. Selv kvinder, der har kæmpet sig igennem til topposter i dansk erhvervsliv, må se, at mandlige kolleger løber med milliongagerne. Stort lønefterslæb Undersøgelsen viser også, at de kvindelige topchefer har et større lønefterslæb end kvinder på mellemlederniveau. En mandlig topleder tjener rundt regnet 8000 kroner mere om måneden end en kvinde i nøjagtig samme job. I gennemsnit tjener en mandlig leder godt 41.000 kroner om måneden, mens de kvindelige lederes månedsløn ligger på 34.000 kroner. Det giver en lønforskel på 17 procent. Brancheforskelle En væsentlig del af lønforskellen kan forklares med uddannelsesbaggrund, ledelsesansvar, og brancheforskelle. Men selv når man renser tallene for disse ting, er der en uforklaret forskel på 6,5 procent. Omregnet til tal betyder det, at en kvindelig leder typisk får 2600 kroner mindre om måneden end manden, selv om han har samme ledelsesansvar og karrierebaggrund. Størst forskel i det private Forskellen er størst i det private erhvervsliv, hvor lønforskellen er helt oppe på 2890 kroner om måneden mod knap 1300 kroner for offentlige ledere. Lønforskellen kan forklares med, at det offentlige har haft tradition for kollektive overenskomster, men lønnen i det private erhvervsliv ofte er individuelt aftalt. »Vi kan se, at lønforskellen generelt bliver større, når der bliver mere rum til at aftale individuel løn. Og det indikerer igen, at kvinderne ikke er så gode til at fremhæve deres kvalifikationer, når de sidder ansigt til ansigt med chefen, siger afdelingschef hos Lederne«, Trine Thorning, der har været med til at lave undersøgelsen. Lederne vil nu igangsætte et landsdækkende roadshow, hvor de tilbyder alle kvindelige medlemmer et seminar, så de kan lære at blive bedre til at forhandle deres egen løn. Modvilje mod kønsopdelt statistik Svend Askær kalder det urimeligt, at arbejdsgiverne udnytter kvindernes åbenlyse svagheder ved forhandlingsbordet. Men han er dog ikke tilhænger af at pålægge virksomhederne at lave kønsopdelte lønstatistikker, som den foregående arbejdsminister Ove Hygum (S) fik trumfet igennem. Forslaget blev taget af bordet ved regeringsskiftet for to år siden. »I princippet burde en virksomhed jo kunne tåle at slå alle lønsedler op på opslagstavlen i kantinen. Men jeg tror, det ville give for meget ævl og brok mellem medarbejderne i praksis. Derfor er jeg ikke tilhænger af et lovindgreb. Det må være op til den enkelte virksomhed, hvordan de vil gribe det an. Det her er først og fremmest et spørgsmål om holdningsbearbejdelse«, siger Svend Askær.