Siden 1998 er antallet af klager over bankernes indsats og rådgivning om at investere kundernes penge mangedoblet. Hvor der i 1998 kun var et par håndfulde klager, var der sidste år op mod 60 klager over investeringsrådgivning. Dertil kommer andre typer klagesager om rådgivning og pension. 'Tallet falder ikke' Samlet fylder klager over bankrådgivningen meget i ankenævnets statistikker, og der er ikke udsigt til, at kurven knækker i år. »Antallet af klager vedrørende rådgivning om investering er ikke faldende. Vi har i 2003 behandlet mange sager om personer, som i 1999 eller 2000 hørte om, at aktier var en god ide. De havde måske været forsigtige indtil da, men så har de været forbi banken og er gået over i aktier - på det forkerte tidspunkt, fordi markedet viste sig at være toppet«, siger sekretariatschef Henrik Davidsen i Pengeinstitutankenævnet, der behandler klagerne. Få får medhold En stor del af klagerne kommer, fordi kunder, der har tabt penge på aktienedturen, er skuffede. Men kun en forsvindende lille andel af dem får medhold. »Grundbetragtningen er, at hvis man investerer i aktier, fordi bankmedarbejderen anbefaler det, så må kunden kunne indse, at anbefalingen kun er medarbejderens forventning til fremtiden. Kunden træffer selv beslutningen om investeringen og bærer risikoen for den«, siger Henrik Davidsen. En anden årsag til, at det er svært at få medhold, er, at der sjældent er dokumentation for den rådgivning, kunden rent faktisk har fået. Det har fået blandt andet Dansk Aktionærforening til at kræve, at kunderne får rådgivningen skriftligt. Nordea giver rådgivning på skrift Siden i sommer er Nordea begyndt at give kunderne resultatet af rådgivningen på tryk. Herunder kundens såkaldte risikoprofil, der er med til at bestemme, hvordan en fornuftig investering skal se ud. Også Danske Bank giver i nogle tilfælde kunderne et trykt referat af rådgivningen. En udvikling, der glæder Claus W. Silfverberg fra Dansk Aktionærforening. »Det er sådan set o.k., men omkostningerne ved at investere pensionskronerne gennem bankerne er stadig for høje«, siger han. Vigtigt at kunne dokumentere risikoprofil Som kunde er det ekstremt vigtigt at kende og kunne dokumentere risikoprofilen. Hvis den er på plads, og banken rådgiver skævt i forhold til den, kan der blive tale om et erstatningsansvar, siger han. »Hvis rådgivningen passer til de mål og den risikoprofil, kunden har givet udtryk for, er investeringerne kundens egen risiko. Men hvis de konkrete råd ikke passer til mål og profil, kan banken ifalde erstatningsansvar«, siger Henrik Davidsen fra Pengeinstitutankenævnet. For at kende sin risikoprofil, skal man besvare en række spørgsmål om blandt andet alder, investeringshorisont, formål med investeringen og risikovillighed.