Private virksomheder har siden årsskiftet helt frit - og med lov i hånd - kunnet byde ind på en lang række offentlige serviceydelser. Alligevel er der stort set ingen, der har krævet at udfordre offentlige virksomheder til en dyst på pris og kvalitet. Ingen har henvendt sig Regeringens højt profilerede 'udfordringsret' giver ellers private virksomheder ret til at give uopfordrede bud på ydelser som rengøring, transport, it og vedligeholdelse af bygninger. Men hidtil er ingen virksomheder blevet fristet: »Vi er ikke bekendt med, at én eneste virksomhed har henvendt sig til en offentlig institution og henvist til udfordringsretten«, siger Morten Knudsen, souschef i Kommunernes Landsforening. Og lignende melding kommer fra kilder i Finansministeriet, der administrerer udfordringsretten på det statslige område. Heller ikke ude i de offentlige institutioner har man prøvet at blive udfordret. Måske ikke klar over mulighederne »Vi er ikke blevet konfronteret med udfordringsretten endnu. Umiddelbart virker det, som om at virksomhederne ikke er klar over mulighederne eller er usikre på, hvordan man skal gribe retten an«, siger major Michael Thorsen fra landets største arbejdsplads, forsvaret, med over 30.000 ansatte. Heller ikke Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet, Statens Serum Institut eller Det Kongelige Teater er blevet mødt med udfordringsretten, viser en rundspørge, som HK/Statsmagasinet offentliggør i morgen. Det er imidlertid ikke manglende lyst, der får virksomhederne til at droppe udfordringsretten. »Vi er naturligvis for udlicitering. Men sådan noget skal ske frivilligt. Det nytter ikke, at den ene part i en forretningssituation får trukket noget ned over hovedet af den anden«, siger kommunikationschef Steen Otterstrøm fra ISS. Rengøringsgiganten har indgået kontrakter med flere kommuner, men opgaverne har altid først været udbudt af kommunen. Risiko for pengespild Tendensen bekræftes i arbejdsgiverforeningerne. Chefkonsulent Stig Berthelsen fra Handel, Transport og Serviceerhvervene understreger, at mange af medlemmerne holder sig væk fra udfordringsretten, da man hellere vil tale med kunden i stedet for at tvinge dem. Men også den økonomiske usikkerhed spiller ind: »Det er jo aldrig sikkert, at virksomhederne får de opgaver, de byder på. Det offentlige kan jo vælge at sige nej tak. Og så har man spildt en masse penge på at indhente oplysninger og lave tilbuddet«, siger Stig Berthelsen. Venstres ordfører på området, Gudrun Laub, er tilfreds med ordningen: »Det er en mulighed for, at kommunerne kan blive tjekket efter i sømmene og få ideer til, hvor man kan spare penge. Og det er at undervurdere kommunalpolitikerne groft, hvis man tror, at de vil sige nej til det«. Flere virksomheder mener, at udfordringsretten vil virke som tvang på kommunerne, og de frygter, at de kommer til at virke for anmassende. Er det ikke en dårlig måde at indlede et samarbejde på? »Virksomhederne plejer ikke at have for fine fornemmelser for at virke anmassende. Når de indser, at de kan tjene gode penge, så skal de nok være interesserede«, siger Gudrun Laub.