Statoils bestyrelsesformand er af hankøn, og derfor bør den administrerende direktør være en kvinde. Sådan lyder argumentationen fra Norges olie- og energiminister, Einar Steensnæs, efter at det skandaleramte olieselskab Statoil i lørdags udnævnte den norske økonom Jannik Lindbæk som bestyrelsesformand. Einar Steensnæs bliver bakket op af såvel partifæller som politikere fra oppositionen, men er kommet i modvind hos især Statoils anden storaktionær, pensionskassen Folketrygdfondet, og den nyudnævnte bestyrelsesformand. Vil ikke ligge under for pres »Køn er ikke en kvalifikation i sig selv«, lyder det fra Tore Lindholt, direktør i Folketrygdfondet, mens Jannik Lindbæk allerede har haft travlt i sin nye stilling med at understrege, at bestyrelsen ikke vil ligge under for politikernes - og dermed storaktionærens - pres, men i stedet ansætte den person, bestyrelsen mener er bedst kvalificeret. Staten ejer 82 procent af aktierne i virksomheden og har allerede sørget for, at kvinderne har fået en fremtrædende plads i Statoils ledelse. Ifølge norsk lovgivning skal 40 procent af norske virksomheders bestyrelse bestå af kvinder. Der er tilsyneladende endnu ingen oplagte kandidater til stillingen, som nu skal søges besat via en norsk headhunter, men efter et flere timer langt møde med sin nye bestyrelse i mandags kunne Lindbæk slå fast, at den nye direktør bliver en velkvalificeret nordmand/kvinde, og at den norske olie- og energiminister ikke vil blive spurgt til råds. Det haster Mens uenighederne om den nye administrerende direktørs køn er et omdiskuteret emne, er alle dog enige om, at direktøren skal findes snarest og helst inden for 14 dage. Norges største virksomhed har været uden fast ledelse siden september, efter at en olieskandale rystede kæmpen og fik den tidligere bestyrelsesformand og administrerende direktør til at forlade virksomheden med en mistanke om bestikkelse hængende over sig. I Bagmandspolitiets søgelys Virksomheden havde gennem mange måneder været i det norske bagmandspolitis søgelys i forbindelse med opnåelsen af nogle nye gaskontrakter i Iran. Enorme summer var blevet flyttet fra virksomheden og endt hos en konsulent i et britisk selskab. Konsulenten var søn af en tidligere iransk præsident og kendt for korruption. Det norske bagmandspoliti mener, at ledelsen har godkendt overførsler på omkring 100 millioner kroner, som er gået til bestikkelse for at opnå den meget vigtige kontrakt. Sagen, som siden er blevet døbt Irangate-sagen, sendte en chokbølge gennem Norge. I løbet af to dage fratrådte både den daværende koncerndirektør, Olav Fjell, og bestyrelsesformanden, Leif Terje Løddesøl. Ifølge flere norske medier gav Olav Fjell tilladelse til overførslen af de mange penge. Sagen er endnu ikke afsluttet. Den nye bestyrelsesformand er blandt andet også bestyrelsesformand i den norske del af antikorruptionsorganisationen Transparency International.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Da Pia Olsen Dyhr indtog talerstolen, kunne man tydeligt høre, at noget er i gære på Marienborg
-
Da jeg slettede Instagram, stod jeg pludselig med et uforudset problem
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























