Hjemmeservicebranchen risikerer helt at dø ud som følge af de store besparelser på ordningen, som regeringen, Dansk Folkeparti og de radikale blev enige om tirsdag. På sit højeste i 1999 Håndværksrådet og Dansk Handel og Service tvivler på, at hjemmeservicevirksomhederne overlever, når kun pensionister og førtidspensionister fremover kan købe hjemmeservice. Og det inden for en budgetramme på kun 100 millioner kroner i 2004. Da ordningen var på sit højeste i 1999 blev der udbetalt tilskud for 612 millioner kroner. »Jeg er bange for, at det bliver slutningen på en af danmarkshistoriens mest vellykkede jobskabelsesordninger. Hele ideen var jo at skabe et arbejdsmarked for folk, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, og give dem et ordentligt job og ansættelsesforhold. Og det lykkedes over al forventning. Men for mange politikere på Christiansborg er hjemmeserviceordningen bare en tilskudsordning«, siger direktør Lars Jørgen Nielsen fra Håndværksrådet. Statskassen får underskud Hos Dansk Handel og Service påpeger erhvervspolitisk konsulent Annette Skjoldager, at statskassen samlet får et underskud ved at skære i tilskuddet. »Generelt er støtte ikke særligt godt, men økonomien i hjemmeservice er anderledes end andre ordninger. Her får statskassen mere, end den giver ud, fordi folk, der ellers ville være på overførselsindkomster, kommer i arbejde. Man får flere skatteindtægter, og samtidig gør man noget af det sorte arbejde til hvidt«, siger Annette Skjoldager, der forudser at mange hjemmeservicefirmaer nu bukker under. Den mest grundige rapport om området til dato er udarbejdet af Erhvervsministeriet i 2000. Den fastslår, at hjemmeservice dengang skabte fuldtidsjob til cirka 5.000 ufaglærte, reelt kostede statskassen meget lidt og i øvrigt gav samfundet en velstandsgevinst på næsten en milliard kroner. Men de konklusioner løber embedsmændene nu fra. Kan ikke finde anden beskæftigelse »Problemet med rapporten var, at man antog, at de ansatte i hjemmeservicefirmaerne ikke kan finde anden ustøttet beskæftigelse. Men dengang havde vi 12 procents ledighed, og i dag er den meget lavere. Så det er rimeligt at antage, at flere i dag vil gå over i en eller anden form for ustøttet beskæftigelse«, siger kontorchef Carsten Ingerslev fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der administrerer hjemmeserviceordningen. Regeringen vurderer derfor, at beskæringen af hjemmeservicemidlerne kun kommer til at koste 600 fuldtidsstillinger eller 30 procent af de 2.000 beskæftigede. Mange private køber alligevel rengøringsydelserne til fuld ustøttet pris hedder det. I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) mener direktør Lars Andersen, at tidspunktet for at skære ned i ordningen er rigtig dårligt. »Det er det dårligst tænkelige tidspunkt at gøre det, fordi ledigheden er stigende, og der er ikke mange jobåbninger i øjeblikket. Og det virker ikke realistisk, at der kun går 600 job tabt i ordningen«, siger han.