Danske Bank kom med sit regnskab for årets første tre kvartaler tirsdag, og den tværnordiske finanskoncern Nordea offentliggjorde sine tal onsdag. For begge gælder, at det kniber med at hive indtægterne højere op end de historisk høje niveauer, de i forvejen befinder sig på. Dog er der, på trods af stagnerende indtægter fortsat vækst i gebyrerne. Danske Banks steg med tre procent i forhold til sidste år, mens Nordeas faldt en anelse. Nordea i vækst Ser man isoleret på det seneste kvartal, er der dog også vækst hos Nordea. Men for at opnå den eftertragtede vækst på bundlinjen, har begge banker spændt livremmen ind og skåret i omkostningerne. Især for Nordea, der siden fusionen i 2000 har haft svært ved at styre omkostningerne, er det godt nyt. »Vi er definitivt på rette spor. Vi har en stabil og konkurrencedygtig indtjening, og omkostningerne er faldende, sagde Nordeas koncernchef Lars G. Nordström på et pressemøde efter regnskabsaflæggelsen onsdag. Nordea har mest fedt Nordeas overskud tager et tigerspring fremad i forhold til sidste år, men det skyldes primært nogle pensionsforpligtelser, der falder bort, og et underskud sidste år inden for skadesforsikring, der ikke længere tynger regnskabet. Aktiviteten er nemlig solgt fra. Men for hver tjent kroner bruger Nordea dog stadig flere omkostningskroner end Danske Bank, der længe har svunget kniven over enhver form for overflødigt fedt. Målet for Danske Bank er at nå en omkostningsprocent - et tal, der viser, hvor stor en del af hver indtægtskrone der går til omkostninger - på 50. Med det seneste regnskab er den i Danske Bank nået ned på 53,9, mens omkostningsprocenten i Nordea-koncernen totalt set ligger på 61 - i Danmark dog noget lavere. Omkostningsniveau falder Blandt analytikere, der længe har været kritiske overfor, om Nordea magtede at tæmme omkostningerne, er der begyndende optimisme. »Omkostningerne falder, og det er det vigtigste. Man begynder at kunne se effekten af besparelserne«, siger en analytiker til RB-Børsen. Men vil bankerne opnå stigende indtægter frem for at spare sig til vækst, skal der gang i samfundsøkonomien. Og begge banker vurderer, at udsigterne er forbedrede. Her mod slutningen af 2003 er der fortsat svage konjunkturer, men fra næste år skulle det se bedre ud. »De generelle økonomiske udsigter forbedredes en anelse i 3. kvartal, og der er en forventning om økonomisk vækst i såvel verdensøkonomien som de nordiske økonomier, og der er potentiale for indtjeningsvækst med effekt fra 2004«, står der i Nordeas regnskab. Danske Bank: Savg vækst Danske Bank er lidt mere forsigtig. »Der er for den resterende del af 2003 fortsat udsigt til svag vækst«, skriver de i regnskabet. Forventningen for næste år er, modsat Nordea, at den lave vækst godt kan fortsætte længere tid.