Politikere, journalister og meningsdannere har rodfæstet en myte i den offentlige debat om, at flere ældre og færre til at forsørge dem er det største problem for fremtidens danske velfærdssamfund. Og regeringen bruger den vedtagne sandhed til at legitimere nedskæringer og presse danskerne til at arbejde mere. 'Regeringens påstande holder ikke' Sådan lyder hovedbudskabet i et debatoplæg, som i dag lander hos samtlige folketingspolitikere, medier, biblioteker og fagforeninger. Rapporten er udarbejdet af økonom Frank Aaen for de to netværk af fagforeninger Fagligt Ansvar og Overenskomstkampagnen 2004. »Meningen er at gennemhulle regeringens argumenter for at skære i dagpenge, efterløn og den offentlige sektor under henvisning til den voksende forsørgerbyrde. Og det er vigtigt, for den er nærmest blevet indiskutabel - også blandt politikere på venstrefløjen - og den holder ikke«, siger Finn Sørensen, repræsentant for Fagligt Ansvar og formand for Bryggeriarbejderne i København. Bygger på officielle tal Rapporten bygger på officielle tal og statistikker og argumenterer for, at den såkaldte ældrebombe kan afmonteres, hvis vi flytter fokus til de mere end 800.000 mennesker på overførselsindkomster, hvoraf halvdelen vil kunne arbejde. »Det er faktisk en relativt beskeden målsætning. Regeringens egen målsætning er jo at skaffe 85.000 flere i arbejde på ti år frem til år 2010, og i vores oplæg har vi taget udgangspunkt i regeringens egne tal«, siger Frank Aaen. En alternativ vej Debatoplægget opstiller et scenario, hvor der kommer 10.000 flere i arbejde hvert år frem til 2040. Forfatterne erkender, at kun et lille fåtal af de mere end 400.000 på efterløn, førtidspension og overgangsydelse kan arbejde, men den næsten lige så store gruppe af arbejdsløse på dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge kan der gøres noget ved. Men det skal ske fundamentalt anderledes end den klassiske liberale opskrift, som hedder forringelse af dagpenge og efterløn og stramning af reglerne for førtidspension. De tiltag forringer blot folks levevilkår, siger Frank Aaen: »Det kræver, at arbejdsmiljøet forbedres, så færre bliver nedslidte og stressede. Derudover skal vi ansætte langt flere inden for børnepasning og ældrepleje, og det koster ikke en krone for samfundet, idet man sparer dagpenge og til gengæld øger skatteindtægterne. Det er da bedre at betale folk for at lave noget i stedet for at lade dem være passive«. Vismand anerkender regnestykker Økonomiprofessor og tidligere overvismand Claus Vastrup anerkender rapportens regnestykker. »Det er rigtigt, at forsørgerbyrden ikke stiger, hvis man fjerner den del af arbejdsløsheden, der er strukturelt bestemt, men det kræver tiltag på arbejdsmarkedet, som virker«, siger han. Vismand kritiserer løsningsmodeller Løsningsmodellerne i rapporten halter til gengæld, mener han. Ud over bedre arbejdsmiljø og flere ansatte i den offentlige sektor foreslås det konkret, at fire ansatte deler arbejdet med en arbejdsløs. Det vil betyde en lille lønnedgang for de ansatte, men til gengæld også en kortere arbejdsuge, som mange ønsker sig. »Man mindsker ikke forsørgerbyrden ved at flere deler den samme arbejdsmængde, dét kommer der ikke mere produktion ud af. Og forsørgerbyrden bliver jo ikke mindre af, at man ansætter flere i den offentlige sektor, hvis ikke der er et politisk ønske herom«, siger Claus Vastrup og tilføjer: »I 1970'erne forsøgte man at tviste den økonomiske aktivitet over i den offentlige sektor, men det opgav man, da man så, at det ikke virkede efter hensigten«. På bordet til kommende overenskomstforhandlinger Men debatoplægget bliver taget med til de kommende overenskomstforhandlinger, siger formand for Byggefagenes Samvirke København og repræsentant for Overenskomstkampagnen 2004 Anders Olesen: »Advarslerne om forsørgerbyrden tjener det formål at bekymre befolkningen. Det betyder, at vi bliver tilbageholdende med krav om fritid, ferie og løn for overarbejde. Hvis det virkelig var rigtigt, var det også fornuftigt, men det er det ikke. Vi øger produktionen år for år, og det er kun et spørgsmål om, hvordan vi fordeler værdierne - både pengene og tiden. Og det er dét her oplæg, der er realistisk«.