Gylle er noget lort.
Det har man vidst i landbruget i årevis. Griseafføringen forurener. Og så stinker den, så det slet ikke er så dejligt på landet endda.
Det erkender landbruget. Erhvervet erkender også, at det ikke ved, hvad det skal stille op med problemet.
»Vi har længe ment, at vi gjorde noget for at fjerne problemet. Men vi har betragtet det hele som ét stort problem. Men nu, hvor vi har haft held til at nedbringe forureningen og ammoniakken - så må vi bare konstatere, at det stadigvæk lugter. Det havde vi ikke troet«, siger viceformand i Dansk Landbrug Henrik Høegh. Lugten får huspriser til at falde
På landet er stanken fra de voksende grisefarme et nærværende problem. Lugten får huspriser til at falde. Ikke mindst fordi grillaftner, lufttørring af tøj og en aftenspadseretur kan være en blandet fornøjelse, når vindretningen er uheldig.
Landbruget har fremlagt en strategi, der skal fjerne lugten. Og der er brug for meget forskning. For 50 millioner kroner over de næste tre år. Men landbruget vil ikke selv betale. Det skal skatteyderne. Hvorfor skal hele Danmark betale for, at et erhverv skal udvide og lugte?
»Det er helt almindeligt, at der findes midler i de offentlige forskningspuljer til den slags forskning«, siger Henrik Høegh. Det er også meget almindeligt med privat- og erhvervsfinansieret forskning?
»Det er rigtigt. Og vi vil medfinansiere«. Men staten skal være hovedbidragyder. Og lugten er en konsekvens af jeres produktion og udvidelser?
»Det kommer an på, hvordan man ser på det. Hvis man alene ser det som et produktionsbetinget problem, kan jeg godt forstå den argumentation. Men jeg synes i allerhøjeste grad også, at det er i samfundets interesse at få fjernet lugten fra landet«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview