En moderniseret udgave af fortidens daglejere vinder hastigt frem i danske industrivirksomheder. I modsætning til fortidens sultne og lasede daglejere, der stod i kø efter job uden for fabrikkernes porte, så står moderne vikarbureauer i dag for at skaffe job. Den nye type daglejere i industrien har ikke lange opsigelsesvarsler som de fastansatte arbejdere. De kan fyres med blot én dags varsel. Hver fjerde vikar arbejder i dag inden for produktion og lager, en anden fjerdedel inden for kontor og administration, og den største del - op mod en tredjedel - er beskæftiget med sygeplejearbejde. 110.000 vikarer Ifølge en særkørsel for Danmarks Statistik voksede antallet af ansatte - omregnet til fuldtidsjob - i vikarbureauer fra ca. 6.600 i 1999 til ca. 9.100 i 2001, som er det seneste år, der er tal for. Men reelt dækker tallet over langt flere ansættelsesforhold - tommelfingerreglen i vikarbranchen er, at man skal gange tallet med 12, hvilket giver ca. 110.000 ansættelsesforhold. Nødtvungen accept Fagforeningerne i industrien er ikke meget for modellen, men accepterer den nødtvungent, fordi den er med til at holde flere folk i arbejde. Og holde liv i en arbejdsplads, der ellers ville flytte til Kina eller andre lavtlønslande. Og både fagbevægelsens top og Dansk Industri tror, at brugen af daglejere vil brede sig i danske industrivirksomheder. »Man vil se udviklingen på områder, hvor man kan gå lige direkte ind fra gaden og ind i produktionen. Gennem de sidste par år har virksomheden brugt vikarer til at klare spidsbelastninger«, siger Thorkild E. Jensen, den nye formand for CO Industri og Dansk Metal. Guf for arbejdsgiveren For arbejdsgiverne er de nye daglejere godbidder, især for virksomheder, hvor produktionen svinger meget. Eksempelvis beskæftiger elektronikproducenten Flextronics afdeling i Pandrup for tiden op mod 200 timelønnede daglejere. De er hyret til at klare spidsbelastninger, når der f.eks. som nu skal fremstilles og pakkes elektroniske godbidder til julehandlen. Det kan f.eks. være Siemens' mobiltelefoner eller Kiss-dvd-afspillere, som begge fremstilles på den nordjyske elektronikfabrik. Ifølge direktør Peter Hinrup fra Flextronics International er den ekstreme form for fleksibilitet i arbejdsstyrken nødvendig for at klare sig i konkurrencen. »Det er helt afgørende for os, at vi har den fleksibilitet. Vi opererer i en branche, hvor det hele tiden går op og ned, og udviklingen er svær at forudse«, siger Peter Hinrup. Daglejere er 'et hårdt ord' Det er vikarbureauet Manpower, der leverer arbejdskraften til Flextronics i Pandrup, og selv om adm. direktør Lene Andersen fra Manpower ikke bryder sig om at kalde vikarerne for daglejere - »det er et hårdt ord« - så pointerer hun, at virksomhederne netop går efter den fleksibilitet, der ligger i hurtigt at kunne hyre og fyre medarbejdere. »Især industrivirksomheder, men også andre store virksomheder går over til at have en fast styrke, som altid har sikkerhed i jobbet. Og så køber man mandetimer ind fra os afhængig af de spidsbelastninger, virksomheden har«, siger Lene Andersen. Markedet 'i stærk vækst' Hun hævder, at markedet er i stærk vækst - Manpower er selv vokset med 30 procent i gennemsnit de sidste fem år - og at det netop er inden for industrien, der for alvor er gang i vikarvæksten. »Det skaber ro i deres virksomhed, fordi de ikke skal afskedige fastemedarbejdere hele tiden. Og det skaber leverancesikkerhed, fordi de hele tiden kan klare udsving i ordrestrømmen med vores medarbejdere«, siger Lene Andersen. Fagforeningerne er som udgangspunkt skeptiske over for daglejermodellen. »Det er da noget problematisk. De medlemmer, som er udlejet fra Manpower til Flextronics, mangler jo en sikkerhed i ansættelsen. Men vores overenskomst giver mulighed for vikarer, og da arbejdsløsheden er stigende, er det også blevet nemmere at rekruttere vores medlemmer til den slags arbejde«, siger Leif Christian Stevn, der er formand for SiD's afdeling i Pandrup. Vogter over eksklusivaftale SiD har eksklusiv bestemmelse på Flextronics, og fagforeningen vogter nidkært over, at de timelønnede daglejere har præcis de samme lønvilkår som fabrikkens fastansatte. Omvendt er Leif Christian Stevn ikke bleg for at indrømme, at modellen også har fordele for de fastansatte specialarbejdere. »Vi må acceptere de vilkår, der er. Hvis vi krævede, at virksomheden skulle fastansatte alle, ja, så eksisterede den slet ikke. Dertil er konkurrencen fra Østeuropa for hård«, mener han.