Trafikminister Flemming Hansen (K) kan se frem til et dramatisk samråd i trafikudvalget torsdag. Folketinget har nemlig ikke fået ordentlig besked om forsinkelsen af et projekt til forbedring af togsikkerheden på nogle jernbaner i Jylland og på Fyn. Indrømmelse fra ministeren Ministeren indrømmer i et svar til trafikudvalget, »at orienteringen af Folketinget ikke er håndteret tilfredsstillende fra Trafikministeriets side«. Det er lidt af en kovending fra ministerens side. S: Helt uacceptabelt Ministeren var i august i samråd i trafikudvalget, men her lød ingen beklagelse af dårlig information. »Det er helt uacceptabelt. Og det er ikke nok, at trafikministeren beklager den manglende information. Folketinget kan ikke fungere, hvis ministrene ikke giver ordentlige svar til medlemmerne«, siger tidligere trafikminister, Socialdemokraternes Jacob Buksti, der vil uddele en næse til sin efterfølger. Sagen blev brandvarm i sommer, da det kom frem, at millionerne til forbedring af sikkerheden lå ubrugt i Banestyrelsen. Lovet sikkerhedssystem kun på forsøgsstadiet Efter en ulykke i marts 2000 ved den jyske by Kølkær, hvor to tog stødte sammen, og tre mennesker mistede livet, besluttede et bredt flertal i Folketinget, at togsikkerheden skulle forbedres. Banestyrelsen lovede politikere et sikkerhedssystem for blot 100 millioner kroner. Det kunne være installeret i løbet af 2001. Realiteten er imidlertid, at sikkerhedssystemet blot er på forsøgsstadiet og først er færdigt »nogle måneder ind i 2005«. Det har Folketingets politikere imidlertid ikke fået klar besked om af trafikministeren, erkender han. Trafikministeren vil ikke kommentere sagen inden samrådet, men oplyser i svaret til trafikudvalget, at han vil hæve informationsniveauet i fremtiden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager