Rigtig mange forskningsresultater når aldrig uden for universiteternes mure, fordi bindeleddet mellem den offentlige forskerverden og erhvervslivet er for svagt herhjemme. Konsekvensen er, at det danske samfund halter bagud i bestræbelsen på, at højne levestandarden og velfærden mest muligt. Sådan lyder hovedkonklusionen i et nyt studie af Danmarks innovation og innovationspolitik - det vil sige vores evne til at omforme forskningsresultater til f.eks. nye produkter. Danmark er på ottendepladsen »Niveauet for spredning af viden er ikke godt nok i Danmark. Der halter vi meget efter«, siger Jens Nyholm, stifter af Inside Consulting, der har udarbejdet analysen i samarbejde med Fora - Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for forskning og analyse. I en sammenligning med de andre OECD-lande er Danmark det 8. mest innovative land - et pænt stykke efter en førergruppe på syv lande, der består af Sverige, Schweiz, Japan, Finland, USA, Holland og Tyskland i den nævnte rækkefølge. Styrk samarbejdet I modsætning til andre - f.eks. de økonomiske vismænd - mener Jens Nyholm ikke, at problemet ligger i for få bevillinger på området. »Danmark ligger faktisk pænt i feltet, når det gælder bevillinger til offentlig forskning, men pengene kan bruges bedre. Det vil f.eks. være bedre at bruge en mia. kr. mere på videnspredning frem for at bruge en mia. kr. mere på offentlig grundforskning«, siger Jens Nyholm. Danmark bruger knap en procent af samfundsproduktionen (BNP) på offentlig forskning - næsten det samme som de mest gavnlige lande, Finland og Sverige. Konkret handler det ifølge Jens Nyholm især om at bindeleddet - forskerparker, teknologiske serviceinstitutter, universiteternes patentaktiviteter mv. - mellem forskningen og virksomhederne skal styrkes. Dels med penge, dels på det organisatoriske plan. Send flere penge I Dansk Industri (DI) mener forskningschef Bjarne Lundager Jensen derimod, at der er brug for flere offentlige forskningskroner. Men han er samtidig enig i rapportens konklusion om, at det især halter med spredning af den oparbejdede viden på universiteterne - bl.a. fordi spredningen af viden foregår meget decentralt. »Vi må samle ressourcerne på færre hænder. Der er simpelt hen for få folk, der har de rigtige kompetencer på området, til at alle universiteter har et patentkontor eller opretter selskaber, der skal håndtere vidensoverførslen. Der er måske plads til et, to eller tre steder i hele Danmark«, siger Bjarne Lundager Jensen.