Landets elselskaber opkræver langt færre penge hos forbrugerne, end staten tillader. Dermed skubber de elselskaber, der driver og vedligeholder elnettene som offentlige monopoler, en gigantisk prisstigning foran sig. Monopolernes vagthund, Energitilsynet, skønner, at der allerede nu venter en regning på 4-6 mia. kr. »Forbrugerne skal være glade for at betale mindre for strømmen - bortset fra, at selskaberne har ret til at opkræve pengene senere«, siger Energitilsynets formand, Hans Henrik H. Østergaard. Bekymring for salg af lokale elnet År for år vokser forbrugernes gæld til netselskaberne med over én mia. kr., hvilket er en bombe under økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsens (K) ambition om at holde elpriserne i ave. Samtidig kan uudnyttede opkrævningsmuligheder få investorer til at slikke sig om munden. Netselskaberne bliver mere og mere værd, og så stiger også ejernes fristelse til at sælge de lokale elnet. Udsigten til salg af infrastruktur til udlandet vækker bekymring i Folketinget: »Det her er ude af kontrol«, mener energiordfører Anne Grete Holmsgaard fra SF - et af partierne bag de seneres års elreformer. Hun mener, at »vi skal lære fejlene fra det rå kobber« - altså daværende finansminister Mogens Lykketofts (S) privatisering af TeleDanmark, hvor telefonnettet blev solgt til udlandet. Minister kaldt i samråd Anne Grete Holmsgaard kræver nu genforhandling af reglerne om de lokale elnet samtidig med, at hun rykker Bendt Bendtsen for handling i forhold til at samle energiens motorveje i ét transmissionsselskab. Derudover har socialdemokraterne kaldt ministeren i samråd om et nødråb fra Energitilsynet. Energitilsynet peger - som omtalt i Politiken i går - på ekstremt mange løse ender i en uhyre kompliceret lovgivning. Uklarhederne har enorme konsekvenser for pengestrømmene i det danske samfund. Og det drejer sig om rigtig mange penge. Værdien af elnetselskaberne blev for få år siden pumpet op med 60-70 mia. kr. »Et sundt system« De svimlende beløb kommer op til overfladen i takt med, at energibranchen bliver liberaliseret, og selskaber skifter ejere. DONG har købt sig ind i Energigruppen Herning, og hovedaktionærerne i elselskabet NESA, der har 530.000 elkunder, har erklæret sig villige til salg. DONG har tilbudt Gentofte Kommune med flere 8,1-11,6 mia. kr. for NESA. Direktør Hans Duus Jørgensen fra brancheorganisationen Dansk Energi mener, at den statslige styring af netselskaberne via indtægtsrammer »er et sundt system«, der holder priserne nede. Dansk Energi forventer, at de færreste af de 4-6 mia. kr. bliver opkrævet. Ifølge Hans Duus Jørgensen drejer sagen sig om, at en række forbrugerejede andelsselskaber skåner deres ejere for høje elpriser. »Forbrugerejet er et endnu stærkere system til at holde priserne nede end statens indtægtsrammer«, siger Hans Duus Jørgensen. VK-regeringen nedlagde ved sin tiltræden Energiministeriet. Ansvaret for energiområdet, der ifølge Energitilsynet sejler rundt i et uoverskueligt kaos, ligger hos økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen. Hverken tirsdag eller onsdag har det været muligt at træffe ham for en kommentar.