Hjælp! Energitilsynet har ikke pondus til at løfte opgaven som forbrugernes uafhængige vagthund over for de el-, gas- og varmeselskaber, der forsyner danskerne med energi på monopolvilkår. I en usædvanlig kritisk og selvkritisk redegørelse over tingenes tilstand har Energitilsynet derfor sendt en appel om indgreb til økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K). Uoverskueligt kaos Hovedbudskabet i redegørelsen, som Politiken er i besiddelse af, er, at store dele af energiområdet sejler rundt i et uoverskueligt kaos. For eksempel er elforsyningsloven ændret otte gange, siden hovedloven blev vedtaget i juni 1999. Dertil kommer, at først energiminister Svend Auken (S) og siden Bendt Bendtsen, der nu har ansvaret for energiområdet, løbende har justeret reglerne via - ofte forsinkede - bekendtgørelser fra Energistyrelsen. »Vi peger på betydelige problemer«, bekræfter Energitilsynets beskikkede formand, Hans Henrik H. Østergaard fra Finansministeriet. Han understreger, at tilsynets bestyrelse er klar over og respekterer, at regeringsskiftet i november 2001 har ført til ændringer i de politiske prioriteringer. »Men det samlede regelsæt er blevet meget, meget kompliceret«, siger Hans Henrik H. Østergaard, der samtidig påpeger, at lovgivningen stadig halter. Staten må handle Direktør Hans Duus Jørgensen fra brancheorganisationen Dansk Energi er enig: »Staten må sikre, at vi har et stærkt energitilsyn, og der er behov for regelforenkling«, siger han. En af konsekvenserne af de komplicerede og ofte uklare regler er, at sagsbehandlingen i Energitilsynet - og Energiankenævnet - tager tid. At Energitilsynet skal trække på arbejdskraft fra både Konkurrencestyrelsen og Energistyrelsen har kompliceret tingene yderligere. Ikke mindst to komplekse sager, rider Energitilsynet som en mare: Reguleringen af elnetselskaberne, der skal spare penge via stadig strammere indtægtsrammer, og en uafklaret kapitalsag, der skal afgøre, hvor mange penge for eksempel NESA selv kan råde over (fri egenkapital), og hvor mange penge, der er forbrugernes (bunden egenkapital). Milliarder på spil Milliarder af kroner er på spil, hvilket mest tydeligt fremgår af DONG's købstilbud på elselskabet NESA. Hvis diverse retssager falder ud til gunst for staten, så er DONG villig til at give 8,1 milliarder kroner. Hvis retssagerne ender med sejr for elselskaberne, så er NESA ifølge DONG-tilbuddet 11,6 mia. kr. værd for ejerne. Energitilsynet har truffet nogle afgørelser, men det samlede sagskompleks er næppe afklaret før om nogle år. Den vedvarende usikkerhed får Energitilsynet til at opfordre Bendt Bendtsen og partierne på Christiansborg til at skære igennem: »Det kunne være hensigtsmæssigt med en politisk løsning«, siger Hans Henrik H. Østergaard, der også opfordrer politikerne til at sikre Energitilsynet et uafhængigt sekretariat med »den nødvendige bemanding både kvalitativt og kvantitativt«. For eksempel har Energitilsynet for få jurister, erkender Østergaard. Energiordfører Svend Auken (S) har kaldt Bendt Bendtsen i samråd om sagen.