Pensionsselskaber skal ikke høste økonomisk fordel af, at sociale myndigheder træffer forkerte beslutninger om fortidspensioner. Det understreger Forbrugerrådet, der med midler fra ordningen Forbrugernes Principsager er gået ind i en sag mellem en invalid kvinde og et pensionsselskab. Kvinden blev i 1994 uarbejdsdygtig som følge af dårlig ryg og fik førtidspension af det offentlige. Samtidig henvendte hun sig hos Danica, hvor hun via sin pensionsordning havde forsikret sig mod tab af arbejdsevne - og fik afslag. Kravet for at få udbetaling fra en privat forsikring er, at man er mindst to tredjedele invalid. Og så syg var hun ikke, fastslog Den Sociale Ankestyrelse. Anker til Højesteret I 2001 blev sagen genoptaget, og nu fik kvinden ret i, at hun er to tredjedele invalid. Danica godtog ændringen og udbetalte invalideydelsen med tilbagevirkende kraft til 1994 - men renter af beløbet, 280.000 kroner, afviste selskabet at betale. Fredag faldt der dom i Østre Landsret i Danicas favør, men kvindens advokat og Forbrugerrådet anker nu til Højesteret. »Mindretallet i landsretten er enigt med os i, at Danica i 1994 afviste at betale på et forkert grundlag. Selskabet læner sig i sine forsikringsbetingelser op ad myndighedernes vurdering, og det må de tage den fulde konsekvens af«, siger Sonny Kristoffersen, jurist i Forbrugerrådet. Hans holdning er, at når pengene i alle årene uberettiget har ligget hos Danica i stedet for i kundens lommer, så skal selskabet også forrente dem. Ellers risikerer man, mener Sonny Kristoffersen, at forsikringsselskaberne spekulerer i fejlvurderinger. Når Forbrugerrådet interesserer sig for sagen, skyldes det også, at et ukendt antal invalide med privat forsikring er i samme situation. Efter en skelsættende højesteretsdom i 1999 er en række sager om vurdering af tabt erhvervsevne nemlig genoptaget og ændret til den syges fordel. Danica afviser I Danica fastslår afdelingsdirektør Marianne Klausen, at kvinden har fået det, hun har krav på: »Renter er i denne forbindelse en straf, man pålægger selskabet, hvis ydelserne er betalt for sent. Vi betalte, som vi havde lovet, lige så snart kvinden blev erklæret to tredjedele invalid«, siger hun. »Det er ikke sådan, at vi har haft beløbet stående for at score renten«, tilføjer hun. Den utilfredse kundes advokat har argumenteret med, at det også er et spørgsmål om anstændighed over for en person, der er syg og har fået økonomiske problemer som følge af de manglende udbetalinger. »Vi skal behandle kunderne ens og efter reglerne. Hvis nogen får mere, end de har krav på, er det de andre kunder, der betaler«, fastholder Marianne Klausen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























