Der er ikke noget, der tyder på, at det vil blive lettere for unge familier at få foden inden for ejerboligmarkedet i de nærmeste år. Tværtimod er der udsigt til, at huspriserne vil fortsætte med at stige - om end i moderat tempo. Det vurderer økonomerne i Nordea i en ny omfattende analyse af det danske ejerboligmarked. »Medmindre økonomien rammes af uforudsete hændelser, virker det ikke sandsynligt, at boligmarkedet generelt vil opleve markante prisfald i det næste par år«, mener chefanalytiker Johnny Bo Jakobsen, Nordea. Nedgang i byggero bekræfter tendens Chefanalytikeren peger blandt andet på, at det nuværende prisniveau for de eksisterende parcelhuse er nogenlunde i overensstemmelse med, hvad det koster at opføre et nyt hus. Det bekræftes blandt andet af den nedgang i byggeriet af nye parcelhuse, der er fundet sted i år. »Havde huspriserne ligget væsentligt over nyopførelsesomkostningerne, ville det ganske sikkert have betydet en kraftig fremgang i boligbyggeriet. Men det har altså ikke fundet sted«. Usikker hovedstad Johnny Bo Jakobsen vil dog ikke afvise, at huspriserne i københavnsområdet fortsat er overvurderet med nogle få procent, og at der i dette område er basis for mindre prisfald. Men det kan også være, at det modsatte er tilfældet. »Når det gælder hovedstaden er beregningerne behæftet med en vis usikkerhed, fordi der efterhånden er meget få ledige byggegrunde tilbage i hovedstadsområdet. Så det kan ikke udelukkes, at prisniveauet visse steder i hovedstadsområdet i virkeligheden er lavere end nyopførelsesomkostningerne«, påpeger Nordea. Betaler ikke mere i dag end for tyve år siden En anden grund til, at økonomerne i Nordea ikke ser prisfald i horisonten, skyldes den kendsgerning, at boligejerne ikke betaler mere for at bo i dag, end de har gjort i gennemsnit de sidste 20 år, når udgiften sættes i forhold til husstandens indtægt. De boligejere, som har taget flexlån, bor til og med billigere. »Der synes altså at være en god overensstemmelse mellem prisniveauet for ejerboliger og indkomstniveauet i husholdningerne«, mener Johnny Bo Jakobsen. Forsinket renteeffekt Nordea har også regnet på renteudviklingens betydning for huspriserne. Siden juni er renterne begyndt at krybe op, og det vil i sig selv få boligpriserne til at falde. Men ifølge Nordeas beregninger vil det ske med forsinket effekt. Den forsinkende påvirkning virker også den anden vej, når renterne falder. Rentefald endnu ikke slået fuldt igennem Det er derfor bankens vurdering, at vi stadig ikke har set de fulde effekter af det massive rentefald, der fandt sted igennem 2002 og første halvdel af 2003. Heller ikke selv om renterne stiger svagt fra det nuværende niveau. I retning af stigende huspriser trækker også indførelsen af de nye afdragsfrie lån, der kommer på gaden om få uger. Forventer stigning på 3,5 pct. i år »De nye lån indebærer en mærkbar reduktion af nettoydelsen i de afdragsfrie år. I den udstrækning at ejerboliger handles på netop nettoydelsen - en oplysning der fremgår af enhver salgsopstilling fra ejendomsmægleren - og ikke på kontantprisen, vil de nye lån derfor kunne give anledning til højere huspriser end ellers«, mener Nordeas chefanalytiker Johnny Bo Jakobsen. Når det hele bliver lagt sammen, vurderer Nordea, at huspriserne vil stige med 3,5 pct. i år, 2,5 pct. i 2004 og 3,0 pct. i 2005.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























