Danske patienter og det offentlige kan fordoble den årlige besparelse på medicinregningen, hvis reglerne for parallelimport af lægemidler ændres. Det mener parallelimportørernes forening og skærper dermed krigen mod medicinproducenterne. »Vi hører hele tiden, at medicinudgifterne eksploderer. Her er en mulighed for at opnå besparelser«, siger formanden for Parallelimportørforeningen af Lægemidler i Danmark, Henriette Bøghave Lønkvist. Ti procent parallelimporteres Omkring 10 procent af danskernes pilleforbrug stammer fra parallelimport, og ifølge en undersøgelse fra foråret giver det en årlig besparelse på 120 millioner kroner. Med det nye forslag kan der spares yderligere 100 millioner, mener foreningen. Branchen afviser forslaget Lægemiddelindustriforeningen, der organiserer de danske fabrikanter, afviser forslaget. »Vi er ikke enige i Parallelimportørforeningens forslag og finder besparelsespotentialet urealistisk. Flere af de forslag, der er refereret i pressemeddelelsen, synes problematiske i forhold til EU-retten og varemærkereglerne«, siger foreningens formand, direktør hos Pfizer i Danmark Karin Verland i en skriftlig kommentar. EU-forhindring Og EU-retten er en hurdle, erkender parallelimportørerne. Parallelimportørforeningens forslag består af fire elementer. Det ene - der alene giver 50 millioner i besparelse - kan kun gennemføres på EU-plan. De resterende tre kan Danmark gennemføre alene. Forvirrede patienter For det første ønsker parallelimportørerne, at navnereglerne ændres, så ens lægemidler har samme navn. Ens lægemidler markedsføres ofte under forskellige navne på forskellige markeder. Eksempelvis sælges lægemidlet Zarator - mod for højt kolesteroltal - i Spanien under navnet Cardyl. Når pillerne importeres under det spanske navn opstår der forvirring, mener foreningen. Og en del af patienterne - de fleste ældre mennesker - vælger derfor det sikre. Ensretning af navn kan give 25 mio. kr. Hvis navnene ensrettes, er der 25 millioner at hente, mener parallelimportørerne. Det andet element er tilladelse til at importere såkaldte afvigende lægemiddelformer. Populært sagt ønsker foreningen at kunne importere kapsler, selv om det samme lægemiddel i Danmark måske sælges som piller. Foreningen erkender, at det kan skabe forvirring på apotekerne, men mener samtidig, at der er 30 millioner at spare. Begrænsning af importørernes muligheder Tredje delforslag - som skal gennem EU-systemet - kan give 50 millioner. Ifølge reglerne skal nationale medicingrossister sikre forsyningen på hjemmemarkedet, før de må eksportere. Men producenterne udnytter reglerne, hævder parallelimportørerne, ved at sælge så lidt til grossisterne, at de kun lige kan dække det hjemlige behov. På den måde begrænses parallelimportørernes indkøbsmuligheder. EU-systemet afventer for tiden en retssag om det såkaldte kvotesystem, og indtil dommen foreligger, er det forslag usandsynligt. Opgør med neutral indpakning Fjerde delforslag handler om at mindske risikoen for fejlmedicinering. Ifølge de nugældende regler må parallelimportørerne kun pakke i neutrale hvide æsker. De ønsker at forsyne æskerne med eksempelvis en farvet stribe, for at kunne adskille de forskellige pakninger.