Alle forventede, at tallet ville være dårligt. Men ingen havde forestillet sig, at den økonomiske aktivitet i årets andet kvartal var så ringe, som tal fra Danmarks Statistik afslørede fredag. Ikke alene viser tallene, at Danmark i andet kvartal indtog sidstepladsen i den europæiske økonomi. Med et fald i den økonomiske aktivitet på 0,5 procent i forhold til årets første kvartal, tyder alt nu på, at 2003 vil markere sig som det dårligste år for dansk økonomi siden krisen i begyndelsen af 1990'erne. »Det ser værre ud end frygtet. Dansk økonomi er hårdere ramt af nedgang i 2. kvartal end langt de fleste lande i Europa«, siger senioranalytiker Johnny Bo Jakobsen fra Nordea, der tilføjer, at den samlede økonomiske vækst næppe når over en procent i år - dermed vil 2003 markere sig som det værste år for dansk økonomi siden 1993. Urealistisk prognose »Især ser faldet i investeringerne meget dramatisk ud, og det kan skyldes generel forsigtighed i forbindelse med Irakkrigen«, tilføjer Johnny Bo Jakobsen. De nedslående økonomiske kendsgerninger betyder samtidig et endegyldigt sammenbrud for regeringens forholdsvis optimistiske syn på arbejdsmarkedet, mener både Nordea og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Har mistet 26.000 job Danmark har mistet 26.000 job i første halvår, og beregninger fra AE viser, at der skal skabes ca. 45.000 nye job resten af året, hvis regeringens blot en uge gamle prognose skal gå i opfyldelse. »Det sker naturligvis ikke, og set i lyset at de dårlige beskæftigelsestal er det indlysende, at man ikke bare kan fortsætte som intet var hændt«, siger økonom Thomas V. Pedersen fra AE. Det Økonomiske Råd anbefaler dog fortsat, at slå koldt vand i blodet. Professor Jan Rose Skaksen fra Handelshøjskolen i København, som er en af de tre økonomiske vismænd, anbefaler fortsat regeringen at se tiden an og afvente det internationale opsving, som hovedparten af de økonomiske prognosemagere forudser. Bremsen smidt væk »Man skal huske, at ledigheden ikke er særlig høj. Seks procents ledighed er faktisk lavt, når vi ser det i et historisk perspektiv. Og der er allerede sat en del i gang i form af skattelettelser og fremrykkede investeringer«, siger Jan Rose Skaksen. Samtidig peger den økonomiske vismand på, at regeringen får svært ved at dæmpe den økonomiske udvikling, hvis det pludselig går for stærkt. »Skattestoppet betyder, at regeringen kun kan trykke på speederen i form af skattelettelser, mens den har smidt bremsen væk. Den kan kun dæmpe den økonomiske aktivitet i form af offentlige besparelser. Og det er jo som bekendt svært«, konstaterer Skaksen. Spørger man erhvervslivet selv, er udsigterne generelt blevet lidt bedre, men stadig i det negative felt, og slet ikke gode nok til at tro på fremgang i beskæftigelsen. Industrien har været hårdest ramt på beskæftigelsen, og Danmarks Statistiks netop offentliggjorte konjunkturbarometer for august giver ikke anledning til joboptimisme.