Barsel er skyld i løngab

Lyt til artiklen

Karrierens pauseknap bliver trykket i bund, når nybagte mødre går på barsel, og i samme øjeblik begynder kvindens løn at halse efter hendes mandlige kollegaers. Det slår en ny rapport fast, som konkluderer, at barselsorloven er en af hovedårsagerne til, at der stadig ikke er ligeløn i Danmark. Rapporten er udarbejdet af Danmarks Jurist- og Økonomforbund, DJØF, og viser, at når en kvindelig akademiker på det private arbejdsmarked tjener 96 kroner, får hendes mandlige kollega 100 kroner. Får kvinder til at halte efter »Vi kan se, at barselsorloven får kvinderne til at halte bagefter. Og derfor er det et område, man kan gå ind og ændre på for at få ligestilling«, siger Elisabeth Kjeldsen, formand for DJØF's Udvalg for det Gode Arbejdsliv. I sidste uge offentliggjorde LO og Dansk Arbejdsgiverforening en lignende rapport, men her var løngabene endnu grellere. Mandlige arbejdere tjener 14,3 procent mere end kvinderne, og mandlige funktionærer hiver hele 19 procent mere hjem end deres kvindelige sidemand. Også i denne rapport fik kvindernes barsel en del af skylden for, at mændene fører på lønningsfronten - en føring, der ser ud til at blive øget, efter at den nye etårige barselsorlov trådte i kraft 1. januar sidste år. Orlov til mænd I DJØF arbejder man derfor nu på at få politikerne til ændre reglerne, så en del af orloven bliver reserveret til mændene. »Ved at reservere tre måneder af orloven til mændene kan man få dem til at tage deres del af ansvaret«, siger Elisabeth Kjeldsen og fortsætter: »For som det er nu, er det skruen uden ende«. Da LO og DA's rapport blev offentliggjort i sidste uge, sagde direktøren for Dansk Arbejdsgiverforening, Jørn Neergaard Larsen, at det måtte være en privat sag, om manden tager en del af barselsorloven. LO: Samfundet kan sagtens stille regler op Men det var formanden for LO, Hans Jensen, uenig i: »Samfundet kan sagtens stille regler op for, at en del af barslen skal være reserveret til mænd - naturligvis kan man det«, sagde han. I DJØF peger man også på et andet middel, der kunne mindske det ulige løntrit. I toppen af forbundets ønskeseddel står nemlig en central barselsfond, som fordeler barselsudgifterne lige mellem alle arbejdsgivere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her