Siden regeringen trådte til i november 2001, er der blevet 33.600 flere ledige. Og nu er det tilsyneladende blevet nok for regeringen. Ledigheden skal ned. Kan gøre mere skade en gavn Problemet er blot, at tiden er forpasset, når det gælder nye initiativer. Faktisk risikerer regeringen at gøre mere skade en gavn, lyder vurderingen fra en række økonomer og de økonomiske vismænd. Hvis regeringen skulle have gjort noget for at stoppe ledighedens himmelflugt, skulle den have grebet ind tidligere og have brugt flere penge, end de otte milliarder kroner, som allerede er sat af til finanspolitiske lempelser til gavn for beskæftigelsen. »Regeringen bør afholde sig fra yderligere lempelser. Det internationale opsving er sandsynligvis sat ind, før et indgreb begynder at virke. På det tidspunkt bliver der snarere mangel på arbejdskraft. Derfor kan et indgreb nu medvirke til at give en overophedning på arbejdsmarkedet på lidt længere sigt«, siger cheføkonom Helge Pedersen fra Nordea. For sent I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) havde man gerne set, at regeringen langt tidligere havde gjort noget for beskæftigelsen. Nu mener økonom Thomas V. Pedersen fra AE også, at regeringen kan være for sent ude. Og skulle opsvinget trække ud, batter lempelser på otte milliarder kroner alligevel ikke ret meget »Beskæftigelsen vil blive hævet med 5.000-6.000, og det er ikke nok til umiddelbart at knække nogen ledighedskurve. Så regeringen bruger ret mange penge på, at få en forholdsvis beskeden virkning på beskæftigelsen«, siger Thomas V. Pedersen. Han peger blandt andet på, at langt den største klump - skattelettelserne næste år på 5,7 milliarder kroner - kun får halv virkning på samfundsøkonomien. Dels fordi folk normalt ikke anvender hele skattelettelsen på forbrug, men også sætter penge i banken. Dels vil noget af forbruget være rettet mod importvarer, uden nogen nytte for beskæftigelsen i Danmark. En mere smart anvendelse af de offentlige kroner havde ifølge AE været at øge fremrykningen af de offentlige investeringer med mere end de 0,8-1,0 milliarder kroner, regeringen har planlagt. Andre økonomer forventer en højere jobeffekt. Større forventning Chefanalytiker Steen Bocian fra Danske Bank mener ifølge Ritzau, at der kan være op mod 15.000 nye job i finansloven, men »da vi endnu ikke kender finansloven, vides det ikke, om der er modgående stramninger«, siger han. Jyske Banks cheføkonom, Klaus Kaiser, vurderer, at det løber op i ca. 10.000 ekstra job. Med prognoserne om, at et internationalt opsving er lige om hjørnet, anbefaler den tidligere vismand, professor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet, en vent-og-se-attitude. »Regeringen bør være varsom med at gennemføre yderligere lempelser nu. Hvis der kommer gang i økonomien, er der en risiko for at overgøre de økonomiske stimulanser. Og man skal huske, at planerne om at bringe statsgælden ned, begrænser råderummet for at gøre noget på et andet tidspunkt«.