Det skal være slut med papirnusseri på Danmarks 82 tinglysningskontorer. Justitsminister Lene Espersen (K) vil gøre tinglysningen fuldstændig papirløs og nedsætter fredag et udvalg, der hurtigst muligt skal komme med forslag til en praktisk og sikker løsning. 'Kæmpemæssig regelforenkling' Udvalget, der får højesteretsdommer Lars Bay Larsen som formand, skal også se på andre muligheder for at modernisere og effektivisere tinglysningen - herunder en privatisering. »Det er en kæmpemæssig regelforenkling, og der er ingen tvivl om, at det vil gøre tinglysningen billigere og mere effektiv, når hele papirdelen forsvinder. Livet bliver nemmere for alle parter. Om det også kan blive billigere for dem, der for eksempel køber eller sælger et hus, må vi vurdere politisk, når udvalgets konkrete forslag kommer«, siger Lene Espersen. Flere ugers ventetid I dag betaler man både tinglysningsafgift og stempel til det offentlige, men det er ikke de eneste omkostninger, der er forbundet med tinglysning. Ved bolighandler og lånomlægninger betyder den omstændelige papirgang, at der ofte er flere ugers ventetid på tinglysningskontorerne. Derfor vælger langt de fleste at sikre deres lån mod renteudsving i ventetiden - enten i form af en fastkursaftale eller i form af en bankgaranti. Jo længere ventetid, jo dyrere bliver garantien. 'Klar besparelse' Den omkostning vil blive væsentligt mindre eller helt forsvinde, når tinglysningen bliver elektronisk, mener vicedirektør i Realkreditrådet, Jan Knøsgaard. »Her må der helt klart ligge en besparelse. Det vil være en direkte konsekvens af større effektivitet«, siger Jan Knøsgaard. Billigere Prisen for en kurssikring svinger fra realkreditinstitut til realkreditinstitut. BFRkredit benytter en fast takst på 750 kr., mens de fleste andre tager et antal kurspoint, der ved en ventetid på 10-14 dage kan løbe op i over 2.000 kr. for et lån på to millioner kroner. I dag tilbyder realkreditinstitutterne også en såkaldt tinglysningsservice for dem, der ikke selv kan overskue at få deres pantebreve tinglyst. Det koster hos de fleste selskaber andre 2.000 kr. »Det må også blive billigere - hvis der overhovedet bliver brug for det. I dag betaler man for den fysiske håndtering. Når den forsvinder, vil der være et aspekt dér«, siger Jan Knøsgaard. Parcelhusejerne er glade Formanden for Parcelhusejernes Landsforening, Allan Malskær, hilser forslaget velkomment: »Det er noget, vi har presset på for længe. De penge, boligejere betaler for at rentesikre deres lån, er i virkeligheden helt unødvendige. I dag burde det foregå helt automatisk fra den ene dag til den anden«.