SAS er hårdt presset af svigtende passagerer og frem for alt faldende lyst til at betale de dyre businessbilletter. Den splitternye terminal i Stockholms lufthavn ligger øde hen som et symbol på vanskelighederne med at få skandinaverne til at tage flyveren. Fra et par bænke spejler to sovende gæster sig i marmorgulvet. Minus på 1,5 mia. kr. Byggeriet i Arlanda var godt i gang, da krisen i luftfarten satte ind. Og mandag præsenterede SAS et halvårsregnskab, der til fulde bekræfter luftfartsbranchens problemer. Et minus på næsten 1,5 milliarder kroner og udsigt til et samlet minus på 1,6 milliarder kroner, når hele 2003 er gået, lød meldingen fra topledelsen på et pressemøde i Stockholm. Det vil i givet fald være det største underskud i SAS's 50-årige historie Business-svigt Det skandinaviske luftfartselskab er under voldsomt pres, fordi hverken skandinaver eller andre europæere vil betale for de dyre business-billetter, som SAS traditionelt har levet højt på. I midten af 1990'erne rejste fire ud af ti på business-class med SAS. Det tal er halveret nu. Samtidig har den svage verdensøkonomi, krigen i Irak og SARS-epidemien i Asien begrænset lysten til at flyve, mens lavprisflyselskaberne har vænnet folk til at flyve billigt og enkelt. Lindegaard optimist »Det er i et kapløb mellem faldende billetindtægter og nedskæring af omkostningerne«, siger administrerende direktør Jørgen Lindegaard fra SAS, der ikke er i tvivl om, at SAS overlever. »Jeg regner med, at vi begynder at tjene penge næste år,« siger han. Hård sparerunde SAS arbejder med en spareplan, som betyder, at der skal fyres 6.000 medarbejdere inden 2005. De 1.400 har allerede forladt SAS. Alene på SAS's hovedkvarter i Stockholm, hvor der i øjeblikket arbejder 1.350 medarbejdere, skal 500 stillinger væk. I alt skal der skæres omkostninger for 11-12 milliarder kroner. Den anden side af spareplanen er effektiviseringer. SAS-ledelsen har lavet nye aftaler med 38 ud af 39 faglige organisationer, mens der er opstået strid med de danske luftfartsfunktionærer. Den strid er endt i arbejdsretten. 'Vigtigt at holde tempoet' De nye overenskomster betyder, at piloter og kabinepersonalet skal være i luften mellem 700 og 750 timer året, hvilket er 40 procent mere end i øjeblikket. Der bliver også sagt farvel til 3-2-2-ordningen, der har betydet, at alle interkontinentale flyvninger skulle bemandes efter recepten tre svenskere, to nordmænd og to danskere. 'Folk vil ikke betale så meget som tidligere' »Det er vigtigt at holde tempoet i planerne. I SAS har vi altid været gode til lægge planer, men ikke for gode til at føre dem ud i livet«, siger Jørgen Lindegård, der konstaterer tegn på, at flypassagererne er begyndt at vende tilbage. »Problemet er bare, at de ikke vil betale det samme for flybilletten som tidligere,« siger han. SAS's aktier steg i øvrigt efter regnskabsaflæggelsen.