Danske virksomheder har fået længere frist til at betale moms, lempeligere vilkår for generationsskifter og en stribe andre lettelser i skatten.¨ Regeringen har lettet udgifterne for erhvervslivet med omkring en milliard kroner om året. En halv mia. kr. fra forskningen Samtidig er den offentlige forskning skåret fra 9,6 milliarder kroner i 2001 til 9,1 milliard kroner i år, viser tal fra Analyseinstituttet for Forskning. Faldet i de offentlige bevillinger til forskning på 500 millioner kroner i 2003-priser underminerer danske virksomheders fremtid, peger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på i en kortlægning af regeringens erhvervspolitik, som blev offentliggjort tirsdag i 'Økonomiske Tendenser'. Nabolande bruger mere på forskning Danmark bruger i forvejen ikke nær så mange offentlige kroner på forskning som vore nabolande. Sverige og Finland bruger næsten omkring en procent af bruttonationalproduktet (BNP), mens 0,65 procent af det danske BNP går til offentlig forskning. 'Gammeldags erhvervspolitik' »Regeringen fører en gammeldags erhvervspolitik. De burde bruge pengene på forskning i stedet for at forkæle eksisterende virksomheder. Det vil gavne fremtidens virksomheder og være en fremadrettet politik«, siger direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Regeringen har for eksempel gjort det lettere for ældre ejere at sælge deres virksomheder. Hidtil har sælgeren af en virksomhed skullet betale avanceskat, når virksomheden blev solgt, medmindre det var til et nærtstående familiemedlem. Nu er kredsen udvidet til også at omfatte nærtstående medarbejdere. 'Statsfinansieret pensionstillæg' »Det gavner ikke samfundet, men giver virksomhedssælgeren en større pension. I realiteten et statsfinansieret pensionstillæg«, siger Lars Andersen. »Jeg ser en tæt sammenhæng mellem lettelserne til de eksisterende virksomheder, der har interesseorganisationer til at tale deres sag, og beskæringen af den offentlige forskning, som jo ikke har stærke interessegrupper til at tale sin sag. Men når der er begrænsede ressourcer, så ville det være bedre at styrke forskning, uddannelse og udvikling«, siger han videre. Direktør: Forsk mere I sidste uge skrev koncernchef Jens Jørgen Madsen fra pumpevirksomheden Grundfos en kronik i morgenavisen Jyllands-Posten, hvor han også efterlyste flere penge til forskning og uddannelsen. Den jyske topdirektør har siden fået støtte fra andre topchefer, som dog mener, at pengene til forskning og uddannelse skal komme gennem en effektivisering og slankning af den offentlige sektor. Dansk efterslæb på fem mia. kr. På et topmøde i Barcelona i 2002 besluttede forskningsministrene i EU, at landene skal bruge en procent af BNP på offentlig forskning senest i 2010. Danmark er altså 0,35 procent eller omkring fem milliarder kroner fra det magiske tal. De økonomiske vismænd har oven i købet anbefalet, at Danmark lægger sig højere end det øvrige EU, fordi det danske erhvervsliv er præget af små og mellemstore virksomheder uden egne forskningsafdelinger. K er 'overhovedet ikke enig' Regeringspartiet de konservative ser ingen modsætning mellem at forkæle eksisterende virksomheder og fremme forskning. »Jeg er overhovedet ikke enig i, at vi kun har øje for eksisterende virksomheder og ikke er optaget af udvikling og forskning. I iværksætterhandlingsplanen fra februar har vi skabt en iværksætterfond med 500 millioner kroner«, siger erhvervsordfører Carina Christensen (K). Hun peger på, at pengene fra fonden skal gå til udviklingsorienterede virksomheder som risikovillig kapital.