Karakterbøger på vej i arbejdsretten

Lyt til artiklen

Det A.P. Møller-ejede Lindøværft kan ende i arbejdsretten i forbindelse med indførelsen af karakterbøger, der bestemmer en del af medarbejdernes løn. Medarbejdernes karakterer har betydning for størrelsen af deres løn, fordi en del af lønsummen, 0,5 procent, udbetales, alt efter hvor høje karakterer ledelsen giver medarbejderen for arbejdsindsatsen. Oplever at ledelsen har givet diktat Men medarbejderne anklager værftets ledelse for at forsøge at bryde aftalerne bag det nye lønsystem, Plus-løn, ved at sætte begrænsning på antallet af medarbejdere, der kan få ekstra i posen - selvom der måske er mange, der har fået høje karakterer for deres arbejde og dermed har gjort sig fortjent til en høj ekstrabetaling. »Vi oplever, at værftsledelsen har givet et diktat, så der er en grænse for, hvor mange medarbejdere i en arbejdsgruppe der kan få to kroner ekstra, hvor mange der kan få en krone ekstra, og hvor mange der kan få f.eks. 50 øre ekstra. Det vil sige, at vi vurderes ikke individuelt, og uanset, at måske fem mand har karakterer, der gør dem fortjent til at få to kroner ekstra i timen, så dikterer ledelsen, at det kun er en mand, der kan få de ekstra penge. Det vil vi ikke acceptere, og det kan betyde, at sagen ender i arbejdsretten«, siger en medarbejder på værftet, som ønsker at være anonym for at passe på sit job. Adm. direktør John Skov Jensen ønskede fredag ikke at kommentere situationen på Lindøværftet. Alle mod alle Arbejdet på Lindøværftet er inddelt i en slags arbejdsgrupper, tidligere sjak, på op mod 40 mand. Meldingen fra værftets ledelse er, at kun en enkelt i sådan en arbejdsgruppe kan få to kroner ekstra baseret på karaktererne i karakterbogen. Yderligere 2-3 kan se frem til en krone ekstra og måske 4-5 mand kan få 50 øre ekstra. Souschef Henrik Kjærgaard fra CO-Industri vil ikke forholde sig til situationen på Lindøværftet, som han ikke kender i detaljer. Men han vil gerne forholde sig overordnet til reglerne for lønsystemet Plus-løn, som Lindøværftet og mange andre danske virksomheder har eller er i færd med at indføre. Hver enkelt skal vurderes individuelt »Det er klart, at en ledelse ikke må komme med en fast skabelon, hvori det på forhånd er fastlagt, hvad medarbejderne kan få. Hver enkelt medarbejder skal vurderes individuelt, det ligger helt klart i aftalen om Plus-løn«, siger Henrik Kjærgaard. Det er ikke så underligt, at medarbejderne på bl.a. Lindøværftet stejler over det nye lønsystem. Mens det er almindeligt med den meget fleksible slags løn i mange andre brancher, så er det nyt i produktionshallerne i industrien. Ikke kunb Lindø bruger karakterbøger »DI og arbejdsgiverne rundt om i Danmark vil naturligt nok helst helt slippe lønnen fri i industrien, ligesom det kendes i mange andre brancher i Danmark. Det vil vi ikke, med dette system giver vi en lille del fri, hvilket giver større fleksibilitet, men der skal være styr på lønnen«, siger Henrik Kjærgaard. Det er langtfra kun værftet Odense Lindø, som bruger karakterbøgerne til at fastsætte en del af medarbejdernes løn. Flere får karakterer »Der er masser af vore medlemmer - faktisk flere og flere - som bedømmes i en form for karakterbog og som så får en del af deres løn bestemt ud fra den vurdering, de får«, siger Keld Westring fra Dansk Metal i Odense. Samme vurdering har Henrik Kjærgaard fra CO-Industri. »Der er ingen tvivl om, at antallet af folk på det nye lønsystem vokser. Lønsystemet er stadig nyt, men vi får mange henvendelser, og vi har dels faste ansatte til at rådgive medarbejdere og virksomheder og dels et korps af løse folk fra de enkelte fagforbund, som vi trækker på«, siger Henrik Kjærgaard.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her