Ideen om en central barselsfond møder kraftig modstand fra forhandlingsfællesskabet for 650.000 ansatte i amter og kommuner, KTO. Fagbevægelsens paraplyorganisation, LO, blæste ellers før sommerferien til kamp for barselsfonden, men de amtskommunale medarbejdere bliver sorteper, hvis fonden skal være fælles for både den private og offentlige sektor, mener KTO-formand Dennis Kristensen, der også er formand for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA). Kan ende med fyringer »Vi har satset på de bløde ting, når der er blevet forhandlet overenskomster - for eksempel fuld løn under barsel og sygdom, mens organisationerne i den private sektor har været mere optaget af lønstigninger. Vi har til gengæld måttet holde igen med lønnen for at få de bløde ting med«, siger han og fortsætter: »Hvis de offentlige arbejdspladser skal til at betale til en central barselsfond, oven i at de skal betale fuld løn til kvinder under barsel, så frygter jeg sparerunder i amter og kommuner. Pengene skal hentes fra i forvejen stramme budgetter, så det kan let føre til afskedigelser«, siger Dennis Kristensen, der repræsenterer et forbund med 88 procent kvindelige medarbejdere. Fuld løn i 32 uger Siden 1989 har de kvindelige medlemmer af FOA fået fuld løn under barselsorlov i op til 32 uger, mens privatansatte kvinder må nøjes med mindre varierende fra overenskomst til overenskomst. De er i kortere eller længere perioder henvist til barselsdagpenge, der stort set svarer til arbejdsløshedsunderstøttelse - altså noget mindre end almindelig løn. Mindre følsom for barsel Mange arbejdsgivere tøver med at ansatte kvinder i den fødedygtige alder. Deraf kommer ideen om en central barselsfond, der indebærer, at hver eneste arbejdsgiver - offentlig som privat - betaler et fast beløb per medarbejder til fonden. Fonden sender så pengene tilbage til arbejdspladser med kvinder på barsel, så der f.eks. kan ansættes vikarer. På den måde bliver arbejdsgiveren mindre følsom over for graviditeter. Dennis Kristensen går ind for økonomisk udjævning mellem arbejdspladser med mange og få gravide - bare ikke gennem en central fond. Oprettes for enkeltområder »Der kan for eksempel laves barselfonde for hvert enkelt overenskomstområde, i en kommune eller et amt«, siger Dennis Kristensen. Den model kan LO godt forestille sig, siger pressesekretær Rune Nørgaard: »Vi har ikke taget stilling til, om fonden skal være fælles for alle eller oprettes for enkeltområder. Vi har blot meldt ud, at det er arbejdsgivernes ansvar, at kvinder står lige så stærkt på arbejdsmarkedet som mænd, selv om de bliver gravide«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























