De færreste forlader bankrådgiveren med fornemmelsen af at have trukket det længste strå. Ikke desto mindre har rentefaldet det seneste halvandet år været en klar fordel for de almindelige kunder, mens bankerne lider under historisk lave renter. Det viser de seneste tal for bankernes rentesatser, som Danmarks Statistik offentliggjorde i går. Siden sidste år er det blevet billigere at låne penge, mens renten på indlån allerede har ramt bunden. Forskellen mellem ind- og udlånsrenten, den såkaldte rentemarginal, var i årets andet kvartal 7,1 procentpoint mod 8,1 i første kvartal sidste år. Tilmed er rentemarginalen faldet mere for private end for erhvervslivet, der ellers traditionelt har bedre vilkår. Udviklingen skyldes, at bankerne ikke kan sætte indlånsrenterne meget længere ned. På mange konti er renten allerede nul, og da der ikke er tradition for negative renter i Danmark, er bankerne låst. »Renten på almindelige lønkonti nærmer sig nul, og negative renter er ikke før set i Danmark. Det betyder, at vi er pressede på rentemarginalen«, konstaterer Nordeas direktør, Peter Schütze, der er formand for bankernes forening, Finansrådet. Nordea er blandt dem, som bliver hårdest ramt af rentefaldet, fordi banken har mange privatkunder og dermed flere indlån end udlån. »Rentefaldet rammer især banker med store indlånsoverskud. Det er blandt andet banker som Nordea og Danske Bank og, som vi allerede har set, Lån & Spar Bank«, siger analytiker Martin Gottlob fra investeringsbanken Carnegie, med henvisning til at Lån & Spar Bank for to uger siden næsten halverede forventningerne til halvårsresultatet. Udviklingen bremset Carnegieanalytikeren påpeger dog, at bankerne den seneste måned har haft held til at bremse udviklingen. På trods af at Nationalbanken i begyndelsen af juni sænkede renten med et halvt procentpoint til to procent, har bankerne ikke sat udlånsrenterne tilsvarende ned. Selv om bankerne gennem længere tid har været udsat for faldende renter, har de paradoksalt nok alligevel øget den totale indtjening på renteregnskabet siden midten af 1990'erne. Den tilsyneladende selvmodsigelse forklares ved, at lånelysten er stor, og bankerne har været mere end villige til at låne penge ud. Så selv om de tjener mindre på hver krone, har de langet så mange flere over disken, at indtjeningen er steget. »De fleste pengeinstitutter har holdt skindet på næsen på trods af rentefaldet. Vi har modvirket den faldende rente ved større volumen i ind- og udlån, ligesom konverteringsaktiviteten har betydet meget for indtjeningen på gebyrerne«, siger Peter Schütze. Og netop gebyrerne er i fokus, når renterne falder. Ud over at øge låneaktiviteten har mange banker forsøgt at hæve gebyrerne. Men efter en kraftig vækst i gebyrindtægterne op til årtusindskiftet er der sket en stagnation de seneste år. Og det kan blive svært for bankerne at hæve gebyrerne yderligere. Den hårde konkurrence fra gebyrfrie banker som Skandiabanken og mediernes stærke fokusering på gebyrpolitikken gør det svært for bankerne at stramme gebyrskruen. »Jeg vil ikke afvise, at der er plads til at hæve gebyrerne, men den stærke fokusering på gebyrudviklingen gør det svært«, siger Martin Gottlob. stig.orskov@pol.dk henrik.rojgaard@pol.dk