Mobiltelefonen bliver dyrere fra fredag. I hvert fald hvis man køber en ydelse fra en SMS-tjeneste og ikke efterfølgende gider have reklamer fra firmaet. SMS koster Nye EU-regler udvider fra nu muligheden for et bombardement af elektroniske reklamer fra firmaer, vi har handlet med. Vil man ikke have dem, skal man selv aktivt sige nej. Det koster - ud over besværet - rask væk 50 øre pr. gang for SMS-reklamernes vedkommende. »Folk skal til at vænne sig til, at når de køber for eksempel en ringetone via mobilen, kan de også få reklamer for nye ringetoner tilsendt via SMS«, siger Mark Bansholt, direktør i SMS A/S. Firmaet er bindeled mellem teleselskaberne og firmaer, der leverer mobilt indhold som horoskoper, nyheder, mobilspil og ringetoner. Selvjustits Mark Bansholt mener, at SMS-firmaerne skal tage det med ro, selv om de nu får bedre muligheder for at reklamere i tekst- eller billedbeskeder. »Folk skal nødig have en dårlig oplevelse med mobilreklamerne. Man må tænke på, at man her går betydelig tættere på folks privatsfære. Nogle risikerer man at irritere«, siger SMS-direktøren, der samtidig forudser fremvæksten af et enormt mobilt reklamemarked. Især når billedbeskeder slår rigtigt an. »Vi er ikke ovenud begejstrede for de nye regler, men kan leve med dem. Bliver de overholdt, er der ikke noget problem - især ikke, fordi nogle gerne vil have reklamerne. Men man må frygte, at flere informationer, der kan bruges til at spamme folk ulovligt med, vil sive, efter at denne dør er blevet åbnet på klem«, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Forbrugerrådet. Et enkelt nej Han undrer sig over, at man ikke vil tillade, at folk, der slet ikke ønsker reklamer - heller ikke elektroniske - kan registrere mailadresse og mobilnummer på den såkaldte Robisonliste. Listen beskytter folk, der selv har registreret sig, mod at få adresserede reklamer hjem på entrégulvet. »Det ville være en enkel og billig måde for folk at kunne sige nej tak til elektroniske reklamer én gang for alle«, siger Rasmus Kjeldahl. Årsagen til de nye tilstande er en bestemmelse i nye EU-regler. De fleste elektroniske reklamer er stadig ulovlige, men en undtagelse i reglerne betyder, at et firma må sende reklamer til de kunder, der har købt ydelser hos firmaet. Kunden skal aktivt sige nej til reklamer, når handlen indgås. Det gælder også, hvis firmaet igen henvender sig. Endelig må firmaet kun sende reklamer for produkter, der svarer til det, man købte. Især det sidste mener kritikerne øger gråzonen - selv om forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen har søgt at udrede dén sag ved at komme med en række eksempler. Har du f.eks. købt en barbermaskine, må du gerne få reklamer for krøllejern - men ikke for radioer, selv om alle tre produkter er elektronik. Klare overtrædelser vil kunne medføre sagsanlæg.