Det er blandt de hårdeste domme for økonomisk kriminalitet herhjemme nogensinde. Dommen faldt efter omkring 100 retsmøder og er et resultat af mange års efterforskning, som ifølge Bagmandspolitiet har vist, at Spjeldnæs har bedraget Jyske Bank for over 800 millioner kronner. Hvor pengene er havnet er uvist. Når straffen ikke blev højere, skyldes det blandt andet Jyske Banks passivitet, inden ulovlighederne blev gjort til en sag, ligesom der er gået lang tid, siden de strafbare forhold fandt sted. Fra stjerne til synder Det et utroligt bedrageri, Jan-Henning Spjeldnæs har stået bag. Han blev tildelt direktørposten i Jyske Banks nye datterbank på Gibraltar i 1987 efter at have været bankens chefjurist i fem år. Vellidt, idérig og effektiv var han en opadstigende stjerne i Jyske Bank, som altid har gjort en dyd ud af at være lidt frækkere end andre banker. Gibraltar-banken var en familieejet lokalbank, som Jyske Bank havde overtaget for at tjene gode penge på rige udlandsdanskere med et anstrengt forhold til skattebetaling. Jan-Henning Spjeldnæs' opgave blev dog til at begynde med at rydde kraftigt op i det klientel, som familiebanken havde trukket til sig gennem årene, hvoraf en del var så dybt involveret i smugleri over Gibraltarstrædet, at det ville klæde Jyske Bank Gibraltars image, hvis de holdt op med at vise sig i lokalerne på 76 Main Street. Jan-Henning Spjeldnæs havde bragende succes. Butikken voksede, og de rutinemæssige kontrolbesøg fra Danmark viste alt vel. I bestyrelse og direktion i Silkeborg glædede man sig over, at den udenlandske bank havde fået en chef, der arbejdede målbevidst og samvittighedsfuldt og på rekordtid kunne få en solid butik ud af den søvnige familiebank, som Jyske Bank havde betalt en pæn pris for.
Overdådigt tag-selv-bord Først da bankens eget krediteftersyn rutinemæssigt gik Gibraltarbankens papirer igennem i efteråret 1991, var der noget, der ikke stemte: Pludselig optrådte Jan-Henning Spjeldnæs som medejer af ejendomskomplekset Villa Court i Liverpool i England - et kompleks, som banken tilsyneladende havde finansieret. Jyske Banks direktører tabte underkæben. De var langtfra tilfredse med den forklaring, som Jan-Henning Spjeldnæs kunne give, og banken sendte et hold til Gibraltar for at endevende hele banken. Ifølge banken afslørede det et bedrageri af ufattelige dimensioner: Jan-Henning Spjeldnæs havde tilsyneladende brugt sin arbejdsplads som et stort tagselvbord, hvor han bevilgede sig selv, venner og bekendte omkring 800 millioner kroner i lån, som Jyske Banks bestyrelse i Silkeborg ikke havde den fjerneste anelse om. Ifølge banken skete udlånene i første omgang for at finansiere køb af ejendomme i England og store grunde i Sydspanien, og da ejendomspriserne faldt, blev der hentet nye penge til at dække tabene. Først penge, så papirarbejdet Ifølge banken var det ofte sådan, at pengene blev udbetalt, og at man bagefter bragte papirarbejdet i orden. Jyske Bank måtte gå den tunge gang til Københavns Fondsbørs og fortælle, at den mente at være blevet bedraget for et trecifret millionbeløb. Det satte bankens ledelse på en hård opgave med at forklare, hvordan det kunne være sandt: Hvordan kan en moderne, seriøs bank have så dårlig kreditkontrol, at en enkelt mand kan bruge bankens pengekasse som sin egen pengepung? Hvordan kunne banken forklare sine aktionærer, at den tilsyneladende var ejer af fire kvadratkilometer usælgelig jord i Sydspanien? Fejlinvesteringer Netop det påståede enorme omfang af svindelen har været Jan-Henning Spjeldnæs« bedste forsvar. Siden han blev sparket ud af direktørkontoret i Gibraltar i september 1991, har han gentaget, at Jyske Banks ledelse har vidst alt om, at der blev udbetalt de store lån fra datterbanken i Gibraltar. Det er ganske enkelt umuligt at lænse en bank for så enorme beløb, uden at det omgående bliver opdaget, lød og lyder Jan-Henning Spjeldnæs' argument. Og når bankens penge er væk, er det, fordi investeringerne slog fejl, som det skete så ofte i den tid. Priserne faldt, og selv forsigtige bankfolk måtte erkende, at gode sikkerheder i fast ejendom pludselig var nærmest værdiløse. Kundernes tab blev dermed bankens tab. Under erstatningssagen i London, som blev anlagt i 1992, lykkedes det dog for bankens hærskare af advokater at overbevise dommer Evans-Lombe om, at Jan-Henning Spjeldnæs også havde bevilget godbidder til sin egen privatformue i form af medaljer fra Napoleonstiden og malerkunst, købt for bankens penge. Alene medaljerne skulle have stået banken i 6,5 millioner kroner - adskillige års løn, selv for en bankdirektør i Gibraltar. Sagen kørte i London, fordi Jan-Henning Spjeldnæs boede i England, da Jyske Bank sagsøgte ham. Allerede inden sagen begyndte at rulle, var han dog flyttet til Århus. Spjeldnæs var ikke selv mødt op til domsafsigelsen.