I gamle dage tog de vestpå, til USA eller Canada. I dag drager danske bønder med udlængsel til Polen, Ukraine og andre østlande, hvor der er billigere jord og lempeligere krav til miljø og produktion. Og dermed bedre mulighed end hjemme for at lave kæmpelandbrug. Miljøaspekt i baggrunden Der findes ingen opgørelse over landmænd, der tager ud. Men Landbrugsraadet skønner, at op mod 100 danske landmænd og selskaber har etableret sig i Østeuropa. Typisk med store svinefarme. Det kan give den lokale økonomi et skub, men kan også skade miljø og udvikling. »Det ville være langt bedre, hvis udenlandske landmænd blot kom med rådgivning og knowhow og lod de lokale bønder beholde deres ekspansions- og udviklingsmuligheder«, siger professor Søren Kjeldsen-Kragh fra Landbohøjskolen. Han tilføjer, at udenlandske bønders store landbrug sjældent fremmer de lokales forståelse af, at miljøaspektet er væsentligt. Det bekymrer også Danmarks Naturfredningsforening (DN). Advarsel fra international tænketank »Østlandenes adgang til EU's landbrugsstøtte vil favorisere store, intensivt drevne enheder og presse den rige natur, de stadig har. Det bliver værre, hvis danske landmænd tager dårlige vaner med meget gødning, højt pesticidforbrug og dræning af vådområder med, når de ekspanderer mod øst«, siger Gunver Bennekou, direktør i DN. Den internationale tænketank Worldwatch Institute nævner netop det problem i en ny rapport: »Store koncerner forsøger at undgå stramme miljørestriktioner i EU og USA ved at flytte deres dyreproduktion til mindre udviklede lande«, lyder konklusionen. Nordeuropas største svinefabrik Tom Axelgaard, stifter af Poldanor, den klart største succes blandt de danske landbrugsselskaber i øst, forstår ikke kritikken. De 45 danske landmænd i Polen har etableret sig på 32 gårde og producerer 400.000 svin. Det gør selskabet til Nordeuropas største svinefabrik. »Det er ikke lempelige miljøregler eller billig arbejdskraft, der er grunden til, at vi er her, men muligheden for at lave landbrug i rentabel størrelse. Vi har vores erfaringer med miljø med os. I Danmark lavede vi forfærdelige ting for 15 år siden. Det har vi lært af. Vi kan nu hjælpe polakkerne med at undgå de samme fejl«, siger Axelgaard. Kritikerne er dog ikke imponerede. Marek Kryda er leder af store kampagner for at stoppe de nye storfarme i Polen. Han siger: »Danskerne er slet ikke miljøpionerer. Poldanor har gamle åbne gyllelaguner i slidt beton på deres farme. Det er en potentiel miljøkatastrofe. Vores miljø, fugle og dyreliv er unikt, fordi vi aldrig har industrialiseret landbruget, som I har i Danmark«, siger han.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview