Forbrugerne bliver sorteper i spillet om det nordsjællandske elselskab NESA, der onsdag rykkede et skridt nærmere et salg. Ejerne - Gentofte Kommune med 57 procent af aktierne og Københavns Amt med 22 procent - bad i går Danske Bank undersøge, hvad et eventuelt salg kan indbringe. Ingen kender prisen endnu, men forventningen er, at NESA, der har godt en halv million nordsjællændere som kunder, vil indbringe i omegnen af ti milliarder kroner. Almindelige kunder skal betale En eventuel køber af NESA vil være nødt til at hæve prisen på strøm til ganske almindelige kunder for at få pengene hjem igen, mens de store firmakunder måske kan få storkunderabatter, lyder vurderingen fra en af landets førende energiforskere, Frede Hvelplund, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet. »Danmark har den billigste strøm i Europa, og som noget unikt er der meget lille forskel på, hvad private forbrugere og storkunderne i erhvervslivet betaler. De danske elværker er meget effektive, fordi der blandt andet som en sidegevinst laves fjernvarme, når der produceres strøm. Der er slet ikke tale om, at vi har nogle ineffektive elselskaber, som trænger til modernisering«, siger Frede Hvelplund. NESA's aktier kom onsdag på observationslisten på Københavns Fondsbørs. Aktien blev i løbet af onsdagen handlet op til en kurs på 6.700 kroner, hvilket er 450 kroner mere end tirsdagens kurs. På baggrund af kursen er NESA's markedsværdi på omkring 8,7 milliarder kroner. Det statsejede energiselskab DONG er bejler til NESA, men også svenske Vattenfall og tyske EON vil formentlig byde. Krav om forrentning »Hvis man stikker hånden i lommen og trækker ti milliarder kroner op, så vil man naturligvis have et afkast af sin investering«, siger energiforskeren Frede Hvelplund og uddyber: »Jeg kan forstille mig, at en investor vil have en forrentning på mindst otte procent, hvilket er 800 millioner kroner med en pris på ti milliarder kroner. Og der er kun forbrugerne til at betale de penge. Der kan slet ikke hentes et sådant beløb på at rationalisere NESA. Der kan altid være noget at hente på rationaliseringer, men ikke beløb i den størrelsesorden«. Privatisering betyder ikke billigere strøm Energiforskeren har undersøgt, hvordan det gik, efter at de engelske elselskaber blev privatiseret i 1990. »Frem til 1997 faldt elpriserne i England, men de faldt endnu mere i Danmark i samme periode. Jeg kender ingen eksempler på, at strømmen til private er blevet billigere af privatisering. Prisforskellen på el til private kunder og virksomheder vil stige, så måske kan storforbrugerne af strøm i erhvervslivet holde prisen nede med rabataftaler«, siger han. Gentoftes borgmester, Hans Toft (K), understreger, at NESA endnu ikke er sat til salg. »Vi har som folkevalgte en pligt til at konstatere, hvilke værdier vi arbejder med. Det er vigtigt for at træffe de rigtige beslutninger«, siger han. I maj indgik regeringen et forlig om salg af de kommunale elselskaber med Dansk Folkeparti, Kristeligt Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og SF. Der vil ske en modregning i det statslige bloktilskud på 40 procent, hvis kommunerne bruger indtægterne ved et salg på at nedbringe gæld og deponere restbeløbet. I andre tilfælde er modregningen på 60 procent.