Skatteyderne og forbrugerne er blevet malket for millioner af kroner af landets store rengøringsfirmaer, fremgår det af en undersøgelse foretaget af Forbundet af Offentligt Ansatte/Kommunale Lønarbejdere i Storkøbenhavn (FOA/KLS). Har betalt for meget Beregningerne viser, at stat, amter, kommuner og ganske almindelige firmaer gennem de sidste tre år angiveligt har betalt 265 millioner kroner for meget til private rengøringsselskaber for at få svinget svaber og kost. Metoden er enkel. Kunden sender en rengøringsopgave på en skole, et hospital eller et kontor i udbud. Kontrakten løber i tre eller fem år og går til det billigste firma, der lever op til kravene i udbuddet. »Men vores offentligt ansatte medlemmer bliver udsat for en unfair konkurrence fra private firmaer. De kan fremsætte et lavt tilbud, som de kommunale rengøringsafdelinger ikke kan matche, men når de private så har fået kontrakten, skruer de op for prisen«, siger formand Ellen Pedersen fra FOA/KLS. Købsprisen på rengøringsopgaven ligger egentlig fast, men der er mulighed for at sende en ekstraregning til kunderne - og i sidste ende skatteyderne og forbrugerne - i løbet af kontraktperioden, hvis overenskomstaftaler eller lovindgreb gør det dyrere at drive forretning for rengøringsselskaberne. Det kan for eksempel handle om stigninger i løn eller pension aftalt ved overenskomst eller forbud mod at bruge et bestemt rengøringsmiddel, så firmaet må erstatte det med et dyrere. Men FOA/KLS mener, at rengøringsselskaberne bevidst at overdrive disse omkostningsstigninger. Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA) udarbejder hvert år et fortroligt 'omkostningscirkulære', som beregner, hvor meget omkostningerne vil stige. For 2003 lød beregningen på 2,91 procent, men i virkeligheden hævede landets rengøringsselskaber priserne i gennemsnit med 4,3 procent, viser FOA/KLS-kortlægningen. Det passer ikke Formand for SBA og direktør i rengøringsgiganten ISS' Division for Offentlig Service Lars Søndergård afviser fuldstændig påstanden om, at de private rengøringsselskaber bevidst sætter kontrakttilbuddene lavt for så at hente de tabte indtægter hjem gennem overdrevne årlige reguleringer. »Det kan ikke være mere ukorrekt. Det er ikke engang muligt, hvis du går ind og læser kontrakterne og klausulerne. Du skal dokumentere de omkostningsstigninger, der er helt præcis på hver enkelt sag«, siger Lars Søndergård. Frederiksborg Amt fik for nylig nedsat den årlige regulering af prisen på rengøring af sine ti gymnasier med ca. 2 procent ved at brokke sig. »Sådan noget vil jeg ikke forsvare«, siger han kort. De årlige reguleringer svinger fra knap 3 procent til 5 procent, men har de ansatte ikke nogenlunde samme overenskomster? »Nej, ikke på pensionsdelen. For eksempel har FOA ligget langt højere på pension en hel del år end de timelønnede i Kvindeligt Arbejderforbund«, siger Lars Søndergård, men indrømmer at kontrakterne godt kan være uoverskuelige. »Jeg synes, det er vigtigt, at forholdene bliver overskuelige både for kunderne og omverdenen, så man ikke har de mistanker, som FOA har«, siger han.