Flere fødevare- og detailhandelseksperter opfordrer de danske forbrugere til grundig eftertanke, før de ukritisk henlægger deres indkøb hos det voksende udbud af discountbutikker og store supermarkedskæder med madvarer til spotpriser. De anser koncentrationen i detailhandlen med de store dominerende kæder som den største trussel mod fødevarer af både sundhedsmæssig og etisk forsvarlig kvalitet. Tyske discountkæde på vej Opfordringen lyder ekstra højt nu, hvor den tyske discountkæde Lidl står på spring til det danske marked med et varesortiment sammensat af uigennemskuelige egne mærker til langt billigere priser end dem, danskerne i dag punger ud for i Netto. »Hvis prisen alene bliver styrende for, hvad forbrugerne køber, vil det skabe en forarmelse af den mad, vi putter i munden. Det vil udgøre en trussel mod vores sundhed og madkultur, fordi vi vil blive stillet over for færre og dårligere valgmuligheder, når vi køber ind«, siger forbrugeradfærdsforsker og detailhandelsekspert Torben Hansen fra Handelshøjskolen i København. Ekstra pres på Lidls indmarch i Danmark vil, som i andre lande, lægge et ekstra pres på prisen på madvarer, hvilket er både godt og skidt for forbrugerne. Godt, fordi de danske fødevarer generelt koster op til fire procent mere end hos vores europæiske naboer - men skidt, fordi et aggressivt fokus på pris vil skabe en forringelse af madkvaliteten ned gennem hele fødekæden. En problemstilling, der lige nu står højest på den tyske forbrugerminister Renate Kunasts dagsorden i et land, der bedst kan betegnes som discountkulturens højborg. Med dominerende og pristrykkende discountkæder som Aldi og Lidl, der sidder på over 35 procent af det samlede fødevaresalg i Tyskland, er hun gået til kamp mod »prisdumping«, der trækker lange spor af dårlig madkvalitet i sit kølvand. Færre valg Problemstillingen er også allerede til at få øje på herhjemme med storspillere som Dansk Supermarked og Coop Norden, der med sine supermarkeds- og discountkæder sidder på 65 procent af danskernes samlede madindkøb. Selv om det stadig er mindre end hos vores svenske og norske naboer - hvor de store kæders andel udgør henholdsvis 86 og 95 procent - spås det, at tendensen går i samme retning. For det danske discountmarkeds vedkommende lyder vurderingen, at markedsandelen - blandt andet på grund af Lidl - de kommende år vil vokse fra de nuværende 25 til 35 procent. Ifølge detailhandelsekspert og økonom i Landbrugsraadet, Henning Otte Hansen, vil en stigende koncentration i detailhandlen ikke blot lukke flere specialbutikker, end det allerede er sket. Den vil også skabe en endnu større koncentration i fødevareindustrien, fordi producenterne er nødt til at have en størrelse, der kan matche detailkædernes krav om storleverancer af varer til den billigste pris. »De mindre fødevarevirksomheder kan ikke klare sig i konkurrencen og bukker også under. Det vil give et mindre udbud i butikkerne - og dermed forbrugeren færre valg«, siger Henning Otte Hansen. Tal viser, at koncentrationen i den hjemlige fødevareindustri allerede er større end inden for andre industrier, og det har blandt andet skabt mejeri- og slagterigiganter som Arla og Danish Crown, som inden for hver sit felt sidder på omkring 90 procent af markedet. Flere strenge De stærke detailkæder har - ud over deres stigende markedsdominans - flere strenge at spille på, når det handler om at skaffe sig de billigste varer på hylderne. En er gennem egne mærker, der ofte er varer fremstillet for kæderne af de store mærkevareproducenter - bare til en lavere pris. Som forbruger er det svært at stadfæste, om kvaliteten er i orden, fordi der ikke stilles mærkningskrav til, hvor råvarerne stammer fra. I den tyske kæde Lidl er op til 80 procent af varerne egne mærker. »Med egne mærker, eller private labels, kan detailkæderne styre producenterne til at lave billigere varer - og det er svært at forestille sig, at det ikke går ud over kvaliteten i længden«, siger Henning Otte Hansen. Også mere udokumenterbare metoder - såsom at detailkæderne opkræver betaling af producenterne for favorable hyldepladser i butikkerne - holder de mindre fødevarevirksomheder ude. Både i Konkurrencestyrelsen og i Direktoratet for FødevareErhverv er der øget fokus på den strukturudvikling, som detailkædernes dominans skaber inden for fødevareindustrien. I en rapport anbefaler direktoratet blandt andet, at det offentlige støtter forskning og innovation i fødevaresektoren for at give de mindre fødevarevirksomheder den rygstøtte, der skal til for at komme ind på hylderne.