De seneste fire år er antallet af fødevarealarmer i EU mere end firedoblet. Men det er et udtryk for, at systemet virker bedre og bedre, siger fødevaremyndighederne. Antallet af folk, der bliver syge af at spise, er dog fortsat historisk højt. Spis dig sund, lød et mundheld fra dengang, en gård var firelænget, og andelsslagteriet lå oppe i landsbyen. I nutidens højindustrialiserede fødevarekultur spiser flere og flere sig uforvarende syge, når campylobacter, salmonella, yersinia og andre lidet mundrette bakterier kravler ind i menuen. Eller når landmandens brug af sprøjtegift, gør frugtskålen til en smågiftig cocktail. Firedobling Netop hyppige fund af farlige madvarer fik sidste år EU's madalarmsystem - Rapid Alert System - til at ringe 434 gange. Det er et signal til fødevaremyndighederne i EU's lande om, at sygdomsfremkaldende eller sundhedsskadelige varer skal fjernes fra hylderne øjeblikkeligt. Antallet af alarmer fra 1999 til 2002 er firedoblet. Og i samme periode har antallet af folk, der bliver syge af maden herhjemme, været historisk højt. Men de hyppigt klingende alarmer er i sig selv et godt tegn, siger både EU's forbrugerkommissær, David Byrnes' talskvinde Beate Gminder og vicedirektør i Fødevaredirektoratet Henrik G. Jensen. »Tallene viser, at landene tester mere og bedre, så de rent faktisk opdager flere tilfælde. Det betyder ikke, at fødevarerne er blevet dårligere, tværtimod«, siger Beate Gminder. Stort alarmsystsem Rapid Alert System fungerer sådan: Fødevaremyndighederne i ét land finder en madvare, der udgør en alvorlig trussel for forbrugernes sundhed. De ringer til alarmcentralen, der er placeret hos EU-kommissionen i Bruxelles. Herfra sendes alarmen ud til alle lande. Flere tusinde gange om året løber der informationer ud i systemet, men kun cirka hver tiende henvendelse er en egentlig alarm om fjernelse af varer. I Danmark har Fødevaredirektoratet konstant en person på vagt, der overvåger meldinger fra alarmcentralen. »Stigningerne i antallet af alarmer er et udtryk for, at systemet efterhånden fungerer. I starten gik det lidt trægt, men udviklingen i tallene er et udtryk for, at systemet først nu tages rigtig seriøst. Det er en klar forbedring af sikkerheden«, siger vicedirektør i direktoratet Henrik G. Jensen Tyskland topscorer Danmark trykkede 18 gange på knappen sidste år. Topscoreren er Tyskland, der 155 gange har set sig nødsaget til at advare EU-landene om dårlige fødevarer. Men igen skal det ses som noget positivt, mener den EU-kommissærens tyske talskvinde. »Når Tyskland ligger højest, skyldes det ikke - som de bliver bebrejdet - at de producerer de dårligste fødevarer. Det er, fordi de er klassens duks og indberetter mest«, siger Beate Gminder. Fortsat mange syge Antallet af mennesker, der rent faktisk bliver syge af dårlige madvarer, er dog fortsat højt - om end der måske er en faldende tendens, siger professor og konsulent hos Danmarks Veterinærinstitut Henrik Wegener. Mange af salmonellatyperne er der efterhånden styr på. Til gengæld registreres der hvert år i Danmark mellem 7.000 og 8.000 tilfælde af smitte med den sygdomsfremkaldende campylobacter. Antallet af folk, der bliver syge, er væsentligt højere end de registrerede tilfælde.