På torsdag kl. 12.30 ruller de første metrotog med passagerer på strækningen mellem Nørreport og Frederiksberg. Turen under jorden tager fire minutter, og det er væsentlig hurtigere end den samme tur som passager på bagsædet i en taxa, der kører ad trafikerede veje mellem de to områder i København. »Den nye etape af metroen er klart en øget konkurrence for os. Hvis vi skal fra Frederiksberg til Nørrebro og området ved Nørreport, skal vi enten køre ad Jagtvej, Gl. Kongevej eller langs søerne. Det er trafikerede strækninger, hvor der for det meste kun er én vejbane i hver retning. Samtidig er det også en ulempe, at vi ikke må bruge busslusen i Stengade«, forklarer Troels Vest Hansen, formand for Sammenslutningen Københavns Taxa. Krise i taxa-branchen Hidtil har metroen fra Nørreport til Amager ikke været en konkurrent til taxaerne. Flere buslinjer er blevet nedlagt på Amager, og de fleste indbyggere på øen bor for langt fra en metrostation. Alligevel er den københavnske taxabranche i krise, og de seneste tre år har der været for mange taxaer til for få kunder. Det kan mærkes i Chaufførernes Fagforening. »Vi ser en tydelig stigning i antallet af faglige sager, hvor taxachaufførerne ikke får den rigtige løn eller mangler at få indbetalt pension. Det er et typisk tegn på, at branchen er trængt økonomisk. Samtidig har vognmændene og bestillingskontorerne fremlagt regnskaber, der viser, at indtjeningen per vogn er gået ned«, siger fagforeningens næstformand, Steen Pedersen. Selv om chaufførerne er provisionslønnede, er de ifølge deres overenskomst garanteret en mindsteløn. Dag, nat og weekend Indtjeningen for den enkelte chauffør begyndte for alvor at falde fra efteråret 2000, da Storkøbenhavns Taxinævn udstedte 200 bevillinger for at nedbringe ventetiden på at få en taxa. Det samlede antal kom op på 2.550 taxaer, men det var for meget i forhold til kundegrundlaget, og samtidig begyndte den økonomiske afmatning. Reducere i bevillingerne I februar sidste år besluttede nævnet, at bevillingerne igen skulle ned på de 2.350, og det er løbende sket ved naturlig afgang, så tallet næsten er nået i dag. Men det er ikke nok til at stoppe krisen, og branchen vil nu reducere bevillingerne med yderligere 200. »I København er det branchens opfattelse, at 2.150 bevillinger vil være et passende antal. I dag skal chaufførerne arbejde i meget lang tid for at få kunder nok«, siger Troels Vest Hansen. En taxachauffør har typisk en arbejdsdag på ni timer fordelt på dag-, natte- og weekendvagter og tjener cirka 220.000 kroner om året. I en handlingsplan som branchens parter har udformet i samarbejde med Storkøbenhavns Taxinævn er der lagt op til at reducere antallet af taxaer i København, men det er usikkert, hvor meget der bliver skåret ned. Det tager politikerne i nævnet stilling til på et møde 17. juni. Mere teknik I Storkøbenhavns Taxinævn vil sekretariatschef Jørgen Kjær ikke komme med et bud på, hvor mange bevillinger, der fjernes, men han forsikrer, at det ikke vil gå ud over kunderne. »Der er hele tiden vogne i Storkøbenhavn. De kommer relativt hurtigt frem, så hvis man ikke kan få en taxa, er det, fordi der ikke er nogen ledige«, siger Jørgen Kjær. Han påpeger, at færre bevillinger ikke kan løse branchens problemer alene. »I øjeblikket er der 11 bestillingskontorer, og det er for mange. Der skal være mere samarbejde og fleksibilitet, og den moderne teknik skal udnyttes bedre«, siger Jørgen Kjær. En holdning, som Chaufførernes Fagforening bakker op. Søren Pilmark-effekt Som det fungerer nu, må taxaerne kun tage ture i deres eget distrikt og bestilles igennem deres eget kontor. Det betyder, at en taxa, der kører fra Lyngby til lufthavnen i Kastrup, kører tilbage til Lyngby uden kunder, og det er spild af tid. Med de nye satellitsystemer kan man følge vognenes placering og sende kunderne den nærmeste vogn. Fra nytår går en række bestillingskontorer, der har ens udstyr, sammen om at dele ture og vogne. På den måde undgår man, at taxaerne kører rundt og er tomme i for lang tid, og chaufførerne får flere ture. »Hele taxierhvervet er ved at organisere sig, så det kan tale med én stemme over for myndighederne. Der er enighed om, hvordan det skal fungere, og der er en fælles interesse«, fortæller Jørgen Kjær, som opfordrer branchen til at markedsføre sig samlet og finde nye områder, hvor taxaerne kan kapre kunder. Han nævner DSB's reklamer med Søren Pilmark som et muligt forbillede.