Danskerne går på efterløn i stor stil, og det er en udvikling, som bekymrer De Konservatives arbejdsmarkedspolitiske ordfører Lars Barfoed. Regeringen må i sin Økonomiske Redegørelse, der kommer i næste uge, opjustere antallet af efterlønnere med hele 17.000 samlet for i år og næste år, og det får nu de konservative til helt at overveje at afskaffe efterlønnen. »Efterlønnen bør afskaffes eller strammes op, hvis vi skal sikre, at der også i fremtiden er råd til velfærd. Derfor er det nødvendigt at kigge på ordningen, der belønner mennesker for at gå bort fra det arbejdsmarked, der har brug for deres arbejdskraft«, siger Lars Barfoed til RB-Børsen. Støtte fra økonomer I første omgang må De Konservative dog overbevise regeringspartneren Venstre om nødvendigheden af at reformere efterlønnen. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) fastslår, at både Venstre og Konservative er med i 1998-forliget om efterlønnen, og han mener, at man i første omgang skal se den fulde virkning af efterlønsreformen. De Konservative får opbakning til at en ny reform af efterlønnen er nødvendig af en række økonomiske professorer, heriblandt Nina Smith og Svend Erik Hougaard Jensen. »Efterlønsordningen i sin nuværende form skal reformeres. Der er ikke råd til at velfungerende mennesker med et godt helbred trækker sig tilbage på skatteborgernes regning. Når det er sagt, er der en gruppe af 60-66-årige, som er reelt nedslidte, og de bør selvfølgelig kunne trække sig tilbage tidligt«, siger økonomiprofessor Svend Erik Hougaard Jensen til Børsen. Venstre garanterer ordning Men Regeringen har lovet ikke at pille ved ordningen, fastslår ministeren, og derfor kan den tidligt laves om fra 2005. Ifølge Børsen vil antallet af nye efterlønnere komme til koste 600 millioner kroner ekstra alene i år i forhold til de 22 milliarder kroner, som efterlønnen nu koster statskassen. Kritik i OECD-rapport Tallene kommer samme dag, som OECD i en ny rapport kritiserer regeringen for at belønne folk for at forlade arbejdsmarkedet i en tidlig alder, når der i fremtiden bliver hårdt brug for flere hænder, når færre skal forsørge flere. Det er den stigende ledighed, der har fået danskere til i større omfang at vælge efterlønnen. Efterlønsordningen er i lighed med andre velfærdsordninger meget følsomme overfor konjunkturernes luner.