Regeringen har opgivet at sætte de 243 milliarder pensionskroner i ATP på fri fod, uden at arbejdsmarkedets parter er enige. Dermed er regeringens planlagte liberalisering af arbejdsmarkedspensionerne kogt ned til at omfatte Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Den særlige Pensionsopsparing. Det skriver dagbladet Børsen, som har oplysninger om indholdet af den endnu ikke offentliggjorte Bremerrapport om liberalisering af pensionerne. Blandt andet vil Bremerrapporten konkludere, at det er teknisk muligt at sikre det sociale element i ATP, selv om opsparingen og forsikringen overtages af private pensionsselskaber. Men en eventuel liberalisering af ATP skal drøftes med arbejdsmarkedets parter, som skal give grønt lys, før det sker. Det fremgår af et svar fra økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) til Folketinget. DA vil ikke melde en holdning til en frigivelse af ATP-milliarderne ud, før drøftelserne går i gang. »Men det er en rigtig beslutning at inddrage arbejdsmarkedets parter i en eventuel liberalisering. Det er stof, som er integreret i hovedoverenskomsterne, og derfor ville det være forkert at gøre det uden om arbejdsmarkedets parter«, siger direktør i DA, Jørn Neergaard Larsen, til Ritzau.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce