Hvert år bliver 5.000-8.000 fyret, mens de venter på at få afklaret, hvad de fejler - typisk nedslidte ufaglærte. Folk med 'ondt i kroppen' forårsager næsten halvdelen af alt sygefravær. Sundhedsvæsenet skaber sygefravær. Alenlange ventetider på at få stillet en diagnose skubber de syge ud i ledighed, som fører til yderligere sygdom og fravær. Og det går især ud over de ufaglærte. Rå cocktail Den melding kommer fra flere eksperter og to af landets største fagforbund, der kalder ventetiden på en diagnose et langt større problem end ventelisterne til operation. »De havner i bermudatrekanten mellem den praktiserende læge, speciallægeundersøgelser og socialforvaltningen. Det kan tage måneder og halve år, og imens bliver de fyret. Og det er en rå cocktail at være både syg og arbejdsløs«, siger socialrådgiver i SiD, Gunvor Auken. 5-800 mister jobbet SiD og Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) anslår, at mellem 5.000 og 8.000 årligt mister jobbet, mens de venter på en afklaring af deres lidelse i ryg, nakke, arme eller ben. Halvdelen af alle, der er sygemeldt mere end tre måneder, kommer aldrig tilbage i arbejde. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at ufaglærte har flere sygedage for hver undersøgelse, de venter på, end gennemsnitsdanskeren. Hele 41 for en KAD´er og 30 for en specialarbejder, mens landsgennemsnittet ligger på 24. De mange sygedage udsætter de ufaglærte for større fyringsrisiko, og samtidig ryger de på sygedagpenge efter 14 dage, mens f.eks. funktionærer har fuld løn under sygdom. Analysen forklarer ikke forskellen i sygefraværet, men det vil fagforbundene nu have undersøgt. To årsager Professor Tage Søndergaard Christensen fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) giver to bud. For det første er ufaglærtes lidelser ofte sammensatte og dermed komplicerede at udrede. For det andet kan de sjældent arbejde, mens de venter på afklaring. »Hvis du er slagteriarbejder, kan du ikke arbejde på 80 pct., så kan du ikke følge med kæden. For folk med større indflydelse på eget arbejde og mulighed for at tilpasse jobbet til deres tilstand er det lettere at fortsætte«, siger han. Han henviser til udenlandske undersøgelser, der viser, at øget samarbejde mellem sundhedsvæsen og arbejdsplads kan reducere sygedagene til en fjerdedel og omkostningerne for samfundet til under en tredjedel: »Men i Danmark ved man stort set ikke, hvad man skal stille op med de mennesker. De henvises fra det ene sted til det andet. Problemet ligger i, hvordan systemet fungerer. Mange mennesker tjener penge på at gøre folk syge, men ingen får løn for at holde dem på arbejdsmarkedet«. 'Klar social skævhed' Overlæge i socialmedicin Claus Vinther Nielsen bekræfter en »klar social skævhed i bevægeapparatslidelser«. Og også han kritiserer den manglende koordination mellem læger, speciallæger og socialforvaltning. Han står i spidsen for et nyt forsøg i Århus Amt, der skal forbedre indsatsen ved at samle speciallægerne under samme tag og samtidig sørge for en gennemgående kontaktperson for den syge. »Det ser ud til at have stor betydning, at én person hjælper med at holde sammen på alle de her aktører i forhold til at få en afklaring og finde et job, man kan gennemføre. Ofte handler det ikke om behandling, men om at tænke i nye muligheder, før sygdommen får overtaget«, siger han.