Elektronikgiganten Sony er havnet i et etisk slagsmål, som danske Lego kun kender alt for godt. Repræsentanter fra maorifolket på New Zealand har kastet sig over den japanske elektronikkoncern, fordi et nyt og meget voldeligt computerspil rummer klare referencer til maorifolkets kultur og sprog. »Det er stærkt stødende, at Sony bruger vores symboler i kommercielt øjemed uden at bekymre sig om maoribefolkningen«, siger maoritalsmanden Kingi Gilbert til avisen Sunday Star-Times. Striden minder til forveksling om det opgør, Lego gerådede ud i for to år siden, da koncernen lancerede sin Bioniclesserie. Dele af maorifolket følte sig så stødt over, at Bioniclesfigurerne indeholdt referencer til deres kultur og religion, at de opfordrede til en international boykot af Lego. Spilleregler Lego slap kun af krogen ved at indvilge i at standse enhver fremtidig kommerciel anvendelse af maorimyter og -navne og ved samtidig at love at gå sammen med maorierne om at formulere et sæt spilleregler for, hvordan oprindelige folks sprog og kulturer må bruges kommercielt. Mens det arbejde stadig pågår, har Sonys Playstation II-spil 'The Mark of Kri' på ny sat sindene i kog. Computerspilsmagasinet IGN Entertainment beskrev for nylig spillets indhold som »en brutal, blodtørstig Conanagtig karakter, der bryder ind i en Disneyfilm og går amok«. Det er nu ikke så meget den bloddryppende handling, maorierne er vrede over. Langt værre er det, at scenariet udspiller sig i et maoriunivers med hyppig brug af maoriord og -begreber. Ligesom tilfældet var med Lego, er Sony tilsyneladende blevet taget med bukserne ned. Koncernen har offentligt beklaget, hvis maorifolket er blevet stødt på manchetterne, men har samtidig forklaret, at hovedpersonen i spillet »i virkeligheden er inspireret af træk fra japanske og eskimoiske folkeslag«. Kreativitet tilladt »Når alt kommer til alt, er computerspil - ligesom film og bøger - kunstværker, og udviklerne har derfor ret til at være kreative«, siger lederen af Sony Computer Entertainment, Steve Dykes. Mens Sony og maorierne strides videre, har den newzealandske politiker Stephen Franks forsøgt at gyde lidt olie på vandene. Han slog i går fast, at maorierne burde være lykkelige for, at internationale koncerner overhovedet gider interesse sig for deres kultur. »Et sprog kan kun leve, hvis folk ønsker at bruge det og kan udtale ordene naturligt. At få millioner af børn til at bruge maoriord burde opfattes som en drøm, der bliver til virkelighed for alle, der ønsker, at maorikulturen skal være andet end en museumgenstand, der tages frem ved ceremonielle lejligheder«, sagde Stephen Franks.