Flere hundrede tusinde boligejere ser nu ud til at få en uventet check ind igennem brevsprækken. En dom i Højesteret slår nemlig fast, at de danske banker ingen ret havde til at opkræve et gebyr på 750 kroner fra flere hundrede tusinder danske boligejere. Nu tyder alt på, at bankerne tvinges til at betale de mange penge tilbage, når sagen har været igennem endnu en instans. Mangler endnu en instans Og mens bankerne har udsigt til at måtte sende de mange checks, så kan boligejerne samtidig sende en venlig tanke til Forbrugerombudsmanden, der har stået for gebyropgøret med bankerne. Selv om dommen er så nagelfast, som den kan blive, så sker tilbagebetalingen ikke per automatik. Først skal den gennem endnu en instans. »Dommen er vigtig, fordi den igen slår fast, at bankerne ikke frit kan opkræve gebyrer fra deres kunder. Nu venter vi på, at en af de berørte husejere tager en sag i Pengeinstitutternes Ankenævn. Så kan vi bare håbe, at de kommer frem til en fornuftig afgørelse, så alle får, hvad de skal have. Ellers er jeg sikker på, at Forbrugerrådet er villigt til at køre en principiel sag, og vi deltager gerne«, siger forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen, der gerne så, at det var muligt at lave et gruppesøgsmål i en sag som denne. Ti år undervejs Bankerne er dog ikke umiddelbart til sinds at tilbagelevere de gebyrer, som de har opkrævet. Chefjurist i Nordea, Niels Bolt Jørgensen, siger til Ritzau, at en tidligere afgørelse fra Pengeinstitutankenævnet betyder, at bankerne ikke er forpligtet til at betale gebyret tilbage. Ifølge ham ville det være forbundet med store praktiske problemer at finde frem til de mange tusinde kunder, der har penge til gode i bankerne. Det har langtfra været nogen hurtig lille sag, som nu endelig har fundet sin afslutning med Højesterets dom. Det har nemlig taget 10 år - altså siden 1993 - at få sat et punktum i den principielle gebyrsag. Tjente styrtende på gebyrer Dengang faldt det Forbrugerombudsmanden for brystet, at bankerne krævede de såkaldte 'respektpåtegningsgebyrer', hver gang et pant skulle rykkes i kreditorrækkefølgen, fordi et nyt pant - altså lån - skulle have højere prioritet i rækkefølgen. Det var langtfra nogen ny pengemaskine, som Forbrugerombudsmanden gik til angreb på i 1993. Bankerne havde nemlig opkrævet et gebyr - de seneste år 750 kroner - for deres arbejde i forbindelse med omplaceringen af pantet. I sig selv er de 750 kroner måske ikke noget, der vælter læsset for husejerne, men i begyndelsen af 1990 eksploderede antallet af låneomlægninger, hvilket gav bankerne flere hundrede tusinder transaktioner - og hver eneste gav 750 kroner i gebyr. Forbrugerombudsmanden er irriteret Den lange ekspeditionstid - 10 år - har irriteret Forbrugerombudsmanden grænseløst. »Det kræver altså brug af store ekstra ressourcer, fordi tingene tager så lang tid. Når en sag som denne er så mange år undervejs, så ødelægger den vores mulighed for at bruge domstolene som et effektivt instrument, og det er skidt«, siger Hagen Jørgensen.