Ulande skal have adgang til livsnødvendig medicin. Men ikke for enhver pris. De europæiske medicinalselskaber vil ikke acceptere et forslag fra EU-kommissionen, der skal få virksomhederne til at sælge deres produkter til udviklingslandene med store rabatter. Det er »skandaløst« og en katastrofe for de tusindvis af mennesker, der dagligt dør af hiv/aids og tropesygdomme som malaria og gul feber, mener organisationen Læger uden Grænser. Organisationen kritiserer samtidig Danmark for at være et af de EU-lande, der har stillet sig på bagbenene i forhandlingerne for at beskytte medicinalindustrien. »I forvejen mener vi ikke, at kommissionens forslag er vidtrækkende nok. Det er modbydeligt, at medicinalselskaberne så ikke engang vil acceptere det. Og at Danmark af alle forsøger at udvande forslaget endnu mere. Det koster menneskeliv hver eneste dag«, siger Ellen 't Hoen, talskvinde for Læger uden Grænser i Paris. Forslaget går på, at virksomhederne skal sælge deres medicin til højst tyve procent af gennemsnitsprisen i de rige OECD-lande eller til produktionsprisen plus ti procent. Til gengæld lover EU så at mærke produkterne tydeligt, så de ikke sendes tilbage til EU og sælges til dumpingpriser på de europæiske markeder. Danmark foreslår i stedet, at minimumsprisen i ulandene skal være højere, nemlig 30 procent af gennemsnitsprisen i OECD. Vi er pragmatiske »Vi er pragmatiske. Vi har lyttet til den europæiske lægemiddelindustri, og vi forsøger nu at gøre aftalen bred og attraktiv for selskaberne, så så mange som muligt tiltræder aftalen til fordel for ulandene«, siger Rolf Hansen specialkonsulent i Erhvervs- og Boligstyrelsen, der står for forhandlingerne fra dansk side. Den europæiske brancheorganisation for medicinselskaber, EFPIA, har netop sendt et brev til EU's handelskommissær Pascal Lamy, hvori selskaberne afviser forslaget. Blandt underskriverne af brevet, som Politiken er i besiddelse af, er Lundbecks finans- og økonomidirektør, Hans Henrik Munch-Jensen. I brevet står han som præsident i Lægemiddelindustriforeningen (LIF) og bestyrelsesmedlem i EFPIA. Lundbeckdirektøren understreger, at han bakker op om, at ulande skal have billig adgang til medicin, og at LIF ikke har noget imod forslaget om en makspris på tyve procent af OECD-niveauet. Hjertekulen »Men kommissionen kræver også, at vi virksomheder offentliggør vores produktionsomkostninger, så man kan tjekke, om vi taler sandt. Produktionsomkostningerne er enhver virksomheds hjertekule, og det ønsker vi ikke, at konkurrenter skal få indsigt i«, siger Lundbecks finans- og økonomidirektør, Hans Henrik Munch-Jensen. På onsdag skal parterne diskutere kommissionens forslag i EU. Parallelt med EU-debatten forhandler Pascal Lamy med USA og andre lande i Verdenshandelsorganisationen WTO om en fælles aftale, der skal give fattige lande lov til at bryde medicinselskabers patenter, hvis landets befolkning trues af livstruende epidemier. Aftalen er faldet til jorden i flere omgange.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























