FDB's trussel til bankerne om at indføre sit eget betalingskort, hvis bankerne lægger gebyrer på dankortet, er sandsynligvis tom. Dankortaftalen forhindrer det. Og det er noget skidt, mener en ekspert. Efterhånden som forhandlingerne om dankortet langsomt, men sikkert har bevæget sig i retning af gebyrer på at bruge kortet i butikkerne, har FDB med stigende røst luftet tanken om at indføre deres helt eget betalingskort. På den måde skulle kædens 1,5 millioner medlemmer kunne slippe for gebyrer, når de handler i Brugsen. Men det kan de bare ikke alligevel. En lille passus i aftaleteksten, der angiveligt er blevet til på bankernes foranledning, forhindrer nemlig, at butikkerne laver egne kort uden gebyr og samtidig tager gebyrer for dankortet. Princippet er, at hvis butikkens eget kort er gratis at bruge, skal dankortet også være det. Og det er FDB utilfreds med. »Vi vil gøre indsigelse imod det, når lovforslaget kommer i høring. Konsekvensen vil være, at vi ikke kan tilbyde et kort med særlige fordele for vores medlemmer, og det vil være med til at mindske konkurrencen«, siger kommunikationsdirektør i FDB, Poul Dines. FDB ville lokke bank FDB's plan er at bruge sine mange medlemmer til at lokke en bank med på at levere et betalingskort billigere end de 50 øre, som aftalen giver mulighed for - i bedste fald gratis. Dermed ville de kunne tilbyde et billigt eller gratis betalingskort til deres medlemmer. Men planen falder ikke i god jord hos parterne bag dankortaftalen. Ikke en gang detailhandlens egen organisation, Dansk Handel og Service synes godt om ideen. Organisationens formand, Poul Erik Pedersen, erkender, at det ikke fremmer konkurrencen på markedet. »På den måde freder man på sin vis dankortet for konkurrence. Men det er jo egentlig også målet med det hele«, siger han. Finansrådet, der principielt ønsker liberalisering af kortmarkedet og fri konkurrence, mener også, at det er rimeligt nok at sætte konkurrencen ud af kraft her. »Hvis der var fri konkurrence på markedet, ville det ikke gøre os noget. Men når markedet er reguleret, må reglerne sikre, at der ikke sker konkurrenceforvridning. Det er en følge af, at markedet ikke er frit. Ingen kan lave et betalingskort billigere end de 50 øre, som gebyret maksimalt må ligge på«, siger direktør i Finansrådet Jørgen Horwitz. Samtidig er han sikker på, at FDB blot vil lægge omkostningen ved et betalingskort oven i de almindelige varers pris. Ikke langtidsholdbart Lektor i Økonomi ved Københavns Universitet, Peter Erling Nielsen, der kritiserer dankortaftalen for ikke at være langtidsholdbar og for at være konkurrencebegrænsende, ser netop hindringen af FDB's kort som et af problemerne. »Det er svært at argumentere for, at de ikke skal have lov til at tilbyde et gratis kort, og det vil øge presset på aftalen«, siger han. Hverken FDB eller Dansk Handel og Service ser i øvrigt i ånden, at butikkerne vil afvise kunder, som ønsker at hæve kontanter på dankortet, selv om Dansk Handel og Service fremfører, at detailhandlen årligt har omkostninger i omegnen af 15 millioner kroner på at håndtere den slags bankforretningen.