Lotte Lange fik en lang næse forleden. Mandag mødtes hun på vegne af lærerne i Greve med kommunen for at forhandle løn for det kommende år. Puljen til ny løn - de individuelle tillæg som offentligt ansatte kan få oven i deres grundløn - skulle være på 2,3 millioner kroner. Men på bundlinjen af kommunens regnestykke blinkede tallet 21.049 kroner, som cirka 550 lærere i Greve skal fordele mellem sig. Det svarer til en flaske rødvin per snude. Goder modregnet Kommunen har dels afsat færre penge til ny løn, end den skulle. Og samtidig har den modregnet en række goder, som blev aftalt - og finansieret - ved det centrale forhandlingsbord i februar 2002. For eksempel en ekstra feriedag, en seniorordning og nogle anciennitetsstigninger. »Resultatet er, at der ikke er noget at forhandle om. Og 2003 var ellers udråbt som året med rigtig mange penge i posen. Vi er ikke i tvivl om, at kommunen gør sig skyld i en fejl. Men på den anden side er kommunerne jo ikke forpligtet til at bruge noget bestemt beløb til ny løn«, siger Lotte Lange. Ti procent af kommunerne nøler Og det benytter mange kommuner sig af i en tid med trængt økonomi. Tidligere har en håndfuld kommuner og et amt været hængt ud for ikke at udbetale ny løn, og centrale forhandlere anslår, at omkring 10 procent af alle nøler med hele eller dele af lønposen. Juridisk er der intet, der forbyder kommunerne at gøre sådan. Topforhandlerne ved de centrale overenskomstforhandlinger aftaler godt nok, at en bestemt procentdel af den samlede lønsum skal udbetales som ny løn. På sikker juridisk grund Men i modsætning til de generelle lønstigninger, de bliver enige om, må kommuner og amter gerne lade pengene til ny løn blive i kassen. »Det, som står i overenskomsten, kan de ikke undlade. Men med ny løn melder parterne blot en ramme ud, som de bevilgende myndigheder - amter og kommuner - kan vælge at sidde overhørig«, forklarer arbejdsmarkedsforsker ved Handelshøjskolen i København, Dorthe Pedersen. Rød bundlinje - ringe lønstigninger Hun sammenligner ny løn med forholdene på det private arbejdsmarked, hvor dele af medarbejdernes løn ofte afhænger af, hvordan det går virksomheden. Rød bundlinje - ringe lønstigninger. Sådan en model vil arbejdsgiverne gerne i retning af. Men det bryder med traditionen i det offentlige, hvor alt tidligere var garanteret gennem centrale overenskomstaftaler. »Kampen står så om, hvor meget livrem og seler - dvs. lønstigninger fastsat ved det centrale forhandlingsbord i København - og hvor meget frihed og dermed også mulighed for forskellighed«, siger Dorthe Pedersen. KTO vil have sanktionsmuligheder Forhandlingsfællesskabet for de ansatte i amter og kommuner, KTO, kræver mulighed for at straffe, hvis arbejdsgiverne ikke udbetaler pengene, men det nægter amter og kommuner at gå med til. Personalekonsulent i Greve Kommune, Flemming Larsen, vil ikke kommentere sagen, der nu bliver undersøgt. Politiken er i besiddelse af regnestykket - trykt på kommunens papir.