Ballade er blevet afløst af fremgang for Grønlands i særklasse største virksomhed, Royal Greenland. Fremgangen skal udnyttes til at blive frigjort fra det grønlandske hjemmestyre, som i øjeblikket er eneejer af fiskerikoncernen. Efter knapt to år i direktørsædet har Keld Askær vendt et kæmpeunderskud til et overskud på godt 100 millioner kroner. Men hvis Royal Greenland skal fortsætte den positive udvikling, så skal virksomheden privatiseres. Det er planen, som direktøren i disse dage orienterer de knapt 2.000 medarbejdere om. »Selskabet skal have nye ejere - ellers går vi i stå. Vi kan bruge en privatisering til at udvikle samarbejdet med andre producenter. Som det er i dag, kræver de store butikskæder, at man har en størrelse, der matcher dem«, siger Keld Askær. Uvurderlig Royal Greenland har enorm betydning for det grønlandske samfund. Omsætningen på 3,4 milliarder kroner svarer stort set til det årlige bloktilskud fra den danske stat, så det er en kontroversiel beslutning at frigøre Royal Greenland fra det grønlandske landsstyre. Men den politiske vilje er til stede. »Landstinget (det grønlandske Folketing, red.) skal bevare en kontrollerende aktiepost, men det er nødvendigt at finde en international partner, fordi markederne ligger langt væk«, siger landstingsmedlem Josef Motzfeldt fra det SF-lignende parti IA. Han sammenligner Royal Greenlands betydning for Grønland med Legos betydning for Billund. »Hvis der sker en privatisering, så skal medarbejderne og fiskerne, som leverer fisk til Royal Greenland, have en lovgivningssikret ret til at blive medejere. På den måde sikres forankringen til den grønlandske befolkning«, siger Josef Motzfeldt. Royal Greenland har gennem flere år været præget af uro og underskud i gigantstørrelsen. Den tidligere landsstyreformand Lars Emil Johansen var under anklage for at udnytte sin politiske position til at skaffe sig et job som vicekoncernchef i Royal Greenland, men måtte i 2001 forlade jobbet sammen med den daværende koncernchef Ole Ramlau. De to gik dog ikke tomhændet fra direktionslokalerne, men fik tilsammen et gyldent håndtryk på 14 millioner kroner samtidig med, at fiskerikoncernen tabte 291 millioner kroner på for eksempel en rejefabrik i Canada, dårligt udnyttede fabriksanlæg i mindre grønlandske byer og ting, der simpelthen var forsvundet. Efterspil I efteråret 2001 måtte hjemmestyret skyde 200 millioner kroner i den skrantende virksomhed, og på generalforsamlingen for et år siden i Nuuk fik katastrofeårene endnu et efterspil. Tre tidligere danske topministre - Nils Wilhjelm (K), Knud Heinesen (S) og daværende bestyrelsesformand Uffe Ellemann-Jensen (V) - røg ud af Royal Greenlands bestyrelse og erstattet af lokale repræsentanter. Blot et år efter de massive problemer er stemningen totalt vendt. Og fremgangen skal bruges til at skaffe Royal Greenland en partner i udlandet. »Det går bedre og bedre. Resultatet for de første måneder af det nye regnskabsår er bedre end i den samme periode sidste år«, siger Keld Askær. Løsrivelsen fra hjemmestyret skal gøre det nemmere at tage de rigtige investeringsbeslutninger. »Det er væsentligt, at vi i fremtiden kan planlægge vores investeringer uden hele tiden at være tvunget til at tage hensyn til lokale forhold. Som det er i dag, er det svært at foklare, hvorfor vi lukker en fabrik og fyrer 70 mennesker på Grønland, mens vi samtidig investerer mange millionr i udlandet. Det vil en privatisering afhjælpe«, siger Keld Askær. Håbet er, at privatiseringen af Royal Greenland kan være gennemført inden udgangen af 2005. Samme år sigter virksomheden efter at få et overskud på 250 mio. kr.