Nej til Coca-Cola, nej til burgere fra McDonald's og nej til amerikanske film. Svært at forestille sig, men ikke desto mindre er det i stigende grad budskabet verden over. Boykot af amerikanske varer breder sig i både Europa og Asien. Aktioner mod A.P. Møller-virksomheder Forbrugerprotesterne er nu også på vej til Danmark. Dog i en lidt anden form. I stedet for at vende sig imod amerikanske varer, vil bevægelsen 'Initiativet mod krigen i Irak' rette blikket mod A.P. Møller. »Vi planlægger at vise vores utilfredshed med de virksomheder, som tjener penge på krigen mod Irak. A.P. Møller springer i øjnene, fordi rederiet transporterer materiel for USA«, siger Mads Engholm fra initiativet, der indtil nu har været toneangivende i de danske demonstrationer mod krigen. 9. april udpeget som aktionsdag 9. april er allerede nu udpeget som aktionsdag mod virksomheder, der tjener på krigen. Nøjagtig hvilke aktioner afgøres på den kommende weekends landsmøde i Odense. Men blikket er rettet mod Netto, Føtex og Bilka, som indgår i Dansk Supermarked, hvor A.P. Møller sidder på halvdelen af aktiekapitalen. »Boykot af Netto, Føtex og Bilka er blandt de muligheder, vi overvejer. Men det afhænger meget af, hvad de 70 lokalafdelinger betragter som mest effektivt«, siger Mads Engholm. Dansk Supermarked forstår ikke aktioner Hos Dansk Supermarked forstår informationschef Poul Guldborg ikke, hvorfor butikkerne skal blandes ind i diskussionen. »Vi er politisk neutrale. Vi har ikke taget stilling til krigen. Vi har ingen indflydelse på den, og vi tjener ingen penge på den«, siger Poul Guldborg. Aktioner har ringe virkning Set i lyset af tidligere eksempler på forbrugerboykot kan Dansk Supermarked tage det roligt. Også selvom over en trejdedel af danskerne ifølge en Gallup-måling er klar til at boykotte amerikanske varer. Protester med indkøbsvognen kan sjældent aflæses i salget. Shell mistede for eksempel ikke varigt markedsandele på grund af debatten om olieboreplatformen Brent Spar. Den eneste gang, en boykot har haft stor effekt, var, da fransk rødvin blev bandlyst af forbrugerne i forbindelse med atomprøvesprængningerne i Stillehavet i 1995. Dengang tabte fransk rødvin en markedsandel på 10 procent. Problemer med budskabet »Men ét er den øjeblikkelige effekt. Noget andet er langtidseffekterne. Forbrugerne kan på det ubevidste plan få en afsmag for virksomheden«, påpeger Christine Sestoft, der har studeret de politiske forbrugere. »Hvis en kampagne skal lykkes, er det dog helt essentielt, at budskabet er forståeligt. Det kan blive svært i dette tilfælde, hvor de færreste forbinder Netto med A.P. Møllers skibe«, siger Christine Sestoft. Tyske restauranter fjerner amerikanske varer Så er forbindelsen noget tydeligere i Hamburg, hvor 10 restauranter er gået sammen i en meget omtalt protest mod krigen. Restauranterne har fjernet kendte amerikanske mærker som Coca-Cola, Philip Morris-cigaretter og amerikansk whisky fra menukortet. »Det begyndte som en sjov reaktion mod, at amerikanerne boykottede fransk vin og omdøbte 'french fries' til 'freedom fries'. Men det føles godt at tage stilling imod krigen«, siger restauratøren Jean-Yves Mabileau fra 'L'Auberge Francaise' til Reuters.