Vi har fået slået fast, at passiv rygning dræber. Alligevel kan man tænde en smøg når og hvor som helst på en tredjedel af alle danske virksomheder med over 20 ansatte. Og på fem år er antallet af virksomheder med rygeregler kun steget med 3,8 procentpoint. Det viser en undersøgelse foretaget af PLS Rambøll for Sundhedsstyrelsen, Kræftens bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening. »Udviklingen er slet ikke tilfredsstillende. Det overrasker mig meget, at der ikke er flere virksomheder, der har fået indført en rygepolitik i løbet af de fem år«, siger formand for Sundhedsudvalget Birthe Skaarup (DF). Især de private virksomheder skulker med at lave rygeregler. 49,9 procent af dem har ingen retningslinjer. De offentlige virksomheder klarer sig bedre. Her har 84,2 procent rygeregler. Mens de offentlige virksomheder har fået opfordringer til rygepolitik af staten, amterne og kommunerne, er det hos de private op til medarbejderne at få sat skub i rygereglerne, hvis ledelsen ikke reagerer. »Det duer ikke. Det kan være svært for den enkelte at sige, at man ikke vil finde sig i røgen. Vores erfaring er, at en diskussion skaber en dårlig stemning. Derfor vil vi gerne bruge lovgivning som et effektivt og billigt middel til at beskytte det enkelte menneske«, siger Inge Haustrup Clemmensen, overlæge ph.d., fra Kræftens Bekæmpelse. Men fra politisk hånd møder tanken om lovgivning modvilje. Nej til lovgivning »Jeg synes ikke, at man skal blande sig i de enkelte virksomheder. Det må være op til medarbejderne at lægge pres på virksomheden, hvis de gerne vil have rygeregler. Man kan ikke gå ind og sige, hvad de skal gøre - vi skal ikke lovgive«, siger Birthe Skaarup. Tallene i PLS Rambølls undersøgelse afslører, at 75 procent af virksomhederne i hovedstadsområdet har rygeregler. I resten af landet ligger antallet omkring 63 procent. Gæster på restauranter, cafeer og hoteller rundt omkring i landet kan også mærke forskellene. For selv om 82,7 procent af danskerne gerne vil have frit valg til en røgfri afdeling, når de går ud og spiser, halter en stor del af landet bagefter. »Der er en klar tendens til, at restaurationerne i storbyerne er bedst til at lave rygeregler. I yderområderne går det alt for langsomt. En af årsagerne er, at der er flere turister, der kræver røgfri afdelinger i København. Og jyderne er måske for pæne til at bede om dem«, siger afdelingschef Torben Kaas fra Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervet (HORESTA). Også uddannelsesniveauet spiller en væsentlig rolle for, hvor udsat man er for passiv røg. Blandt højere funktionærer er 23,7 procent dagligt udsat for passiv røg. For en faglært arbejder ligger dette tal på 47,1 procent. »Det understreger, at det er vigtigt med en lovgivning på området. Nogle er bedre til at sige fra end andre, men en lovgivning giver alle en god beskyttelse. Ingen skal udsættes for passiv røg«, siger Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse.