Netop nu står over 11.500 elever i erhvervsuddannelse uden praktikplads. Praktik på skolen vil redde dem fra at måtte stoppe deres uddannelse, men nu foreslår arbejdsgiverne, at de må gennemføre praktikken for 3.500 kroner om måneden - omkring halvdelen af hvad de får i dag. Det vil spare arbejdsgiverne for mellem 260 og 300 millioner kroner, viser beregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). »Skolepraktikanter går i skole som gymnasieelever og universitetsstuderende. Og jeg kan ikke se, hvorfor skolepraktik skal godtgøres højere end andre SU-baserede uddannelser«, siger DA-konsulent Simon Neergaard-Holm og afviser, at det handler om at spare penge. »Vi vil stimulere elever til at søge derhen, hvor der er praktikpladser for dér at opnå den højere løn«, siger han. Forhandlinger i gang Ifølge Politikens oplysninger ser regeringen positivt på forslaget, som undervisningsministeren dog ikke vil kommentere, så længe, arbejdsmarkedets parter og ministeriet sidder i forhandlinger om skolepraktikkens fremtid. Men i regeringens flerårsaftale om erhvervsuddannelserne fra 2002 står, at der skal ses på en »ny fællessats for godtgørelse til elever i skolepraktik«. Det er næppe tænkt som en stigning. Elever: Tvang Formanden for landets erhvervsskoleelever Martin Nielsen vil til gengæld gerne kommentere forslaget. »Arbejdsgiverne lever ikke op til deres ansvar og skaffer praktikpladser nok. At sætte skolepraktikelever ned på halv løn motiverer ikke - det tvinger i stedet folk til at skifte til en uddannelse, de ikke ønsker, eller lade helt være med at tage én«, mener han. En elev i skolepraktik koster Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) fem gange mere, end en elev i virksomhedspraktik. Skolepraktikanten skal nemlig både have sin løn og sine undervisningsmaterialer betalt herfra. En lærling på en rigtig arbejdsplads får 17.000 kroner med i tilskud fra AER, men er ellers aflønnet af virksomheden til gengæld for sin arbejdsindsats. Skolepraktikordningen blev indført i 1993 som en uddannelsesgaranti for alle. Også dem der ikke kunne få praktikplads. Men de senere år er antallet af skolepraktikanter eksploderet, og sidste år kostede ordningen arbejdsgiverne næsten en milliard. »Vi må begrænse optaget på de uddannelser, hvor der ikke er praktikpladser og job bagefter. Vores uddannelsesgaranti består så af korte erhvervsuddannelser til de elever, som ikke kan opfylde kravene«, forklarer Simon Neergaard-Holm. Advarsel mod halv lærlingeløn Den garanti er ikke nok for Socialdemokraterne, der også vender sig kraftigt imod halv lærlingeløn. »Af hensyn til både elevernes økonomi og erhvervsuddannelsernes fremtid vil jeg meget advare imod at sætte skoleydelsen ned, afskaffe skolepraktikken eller lave adgangsbegrænsninger. Så vil søgningen til uddannelserne helt sikkert falde, og det har vi ikke brug for«, siger uddannelsesordfører Carsten Hansen (S). I dag indleder LO Ungdom aktioner mod planerne om at begrænse eller helt nedlægge skolepraktikken. De første finder sted i Odense og Ålborg.