Konkurser dræner garantifond

Lyt til artiklen

Endnu et tegn på den økonomiske nedtur kom fredag. Nedsmeltningen i it-branchen og lukningen af stålvalseværket i Frederiksværk kostede Lønmodtagernes Garantifond (LG) dyrt i 2002. Fonden, der sikrer at ansatte i konkursramte virksomheder får løn i en periode, efter at de har mistet jobbet, udbetalte 533 millioner kroner i 2002. Det er dobbelt så meget som året før, og det største beløb i LG's 30-årige historie. »Der har været flere konkurser end året før, og at de har berørt flere større virksomheder med flere højtlønnede og funktionærer end normalt«, siger sektionschef hos LG Jan Michael Lindgreen, der mener, at tallene kan bruges som et konjunkturbarometer, der viser en flig af tidens økonomiske usikkerhed. Garanti til 1000 stålarbejdere Stålvalseværket i Frederiksværk lukkede i sommer efter at have oparbejdet et kæmpe underskud. Dansteel, der opstod på resterne af det gamle stålværk, har ansat små 300 af de tidligere stålarbejdere og dermed sørget for et lille plaster på såret. Samtidig lykkedes det de lokale fagforeninger og AF at finde nye job til omkring 200 andre. Alligevel måtte omkring 1.000 stålarbejdere en tur forbi LG. »Stålvalseværket fylder godt. Den konkurs kostede alene 50 millioner kroner«, siger Jan Michael Lindgreen. Havde stålarbejderne været funktionæransat, var året blevet endnu dyrere. Funktionærer får dækket løn svarende til deres opsigelsesperiode - uanset om de får andet arbejde i mellemtiden. Arbejdere, får kun dækket deres reelle tab, så hvis de finder andet arbejde, bliver erstatningen mindre. Dyre funktionærer Og netop funktionærerne har ramt LG hårdt i 2002, hvor de højtlønnede tog en gevaldig bid af konkurskagen - en større bid end normalt. I gennemsnit udbetalte LG 50.000 kroner fordelt på 6.300 funktionærer. Til sammenligning fik 15.400 arbejdere hver 14.000 kroner. »Funktionærerne fik markant flere penge i 2002 end året før. Og vi udbetalte flere penge til færre funktionærer i forhold til arbejderne«, siger Jan Michael Lindgreen. Her stikker især it-sektoren ud, hvor afmatningen begyndte i 2001 og for alvor lukkede virksomheder i 2002. Størstedelen af dem lå i København, og derfor bidrager hovedstaden til statistikken med 850 ud af de omkring 2.049 virksomheder, som var omfattet af LG-loven i 2002. Det er en fjerdedel flere end året før. Stigning overraskede Samlet endte regningen med at være så stor, at LG gik ud af året med et underskud på 208 millioner kroner. »Stigningen i forhold til 2001 er kommet bag på os. Vi var klar over, at tallene ville stige, men ikke så markant. Jeg mener heller ikke, at vi kunne have forudset for eksempel stålvalseværket«, siger Jan Michael Lindgreen. LG regner med, at 2003 vil byde på nogenlunde lige så mange konkurser som 2002. »Men vi regner ikke med, at lige så mange store virksomheder vil lukke, så den samlede lønudbetaling vil falde. Vi budgetterer med 450 milioner«, siger Jan Michael Lindgreen. LG får deres penge fra arbejdsgiverbidrag og tilgodehavender i konkursboer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her