De blev sat til at kontrollere sig selv. Og resultatet blev derefter. Et forslag, der skal reducere især højesteretsdommeres givtige bijob, ser ikke ud til at få stor effekt. Den danske dommerstand bad sidste år om lov til selv at finde en model til at nedbringe deres omfattende bijobberi. Efter flere års kritik havde domstolsstyrelsen, der fører det overordnede tilsyn med domstolene, ellers bebudet, at den ville bede justitsministeren mindske dommernes indtægter fra voldgiftssager og diverse råd og nævn. Bestræbelserne på at undgå ministeriets indblanding blev offentliggjort i går. »Vores vurdering er, at forslaget vil nedbringe biindtægterne væsentligt. Og vi er særdeles tilfredse med, at højesteretsdommerne bifalder modellen«, siger formanden for dommerforeningen, Henrik Linde. Nye forslag Sammen med Højesterets præsident og præsidenterne for de to landsretter står han bag forslaget, der både skal sænke biindtægterne og fordele dem mere lige mellem dommerne i Højesteret og lands- og byretterne. Det er dog tvivlsomt, om det for alvor ændrer noget ved, at landets 19 højesteretsdommere i gennemsnit tjener næsten ligeså meget ved at dømme for lukkede døre i private voldgiftssager, som de får i løn for at træffe afgørelser i Højesteret. Forslaget indeholder to hovedprincipper: Dommernes deltagelse i råd og nævn - der giver færrest biindtægter - skal i højere grad vurderes ud fra, om det er nødvendigt med en højesteretsdommer. Den anden del af forslaget handler om dommernes deltagelse i voldgifter, som kritikerne især har hæftet sig ved, fordi de største sideindtægter ligger her. Hovedprincippet - efter det nye forslag - er, at parterne i en voldgift sammen med retspræsidenten skal vurdere, om sagerne er så principielle, at en højesteretsdommer er nødvendig. Yderligere skal der være færre højesteretsdommere i Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, mens der skal tilknyttes byretsdommere i stedet. Samlet ligger en del af ansvaret for, om dommerne reelt kommer til at bijobbe mindre hos de råd, nævn og voldgifter, der trækker på dommernes ekspertise. Den anden del af ansvaret ligger hos de retspræsidenter, der fordeler opgaverne. Og det er en svaghed, erkender arbejdsgruppen bag forslaget. Domstolsstyrelsens bestyrelse vurderer også, at effekten af forslaget er usikker. Alligevel vil den ikke bede justitsministeren gribe ind, som den oprindeligt havde stillet i udsigt. »Arbejdsgruppen tror, at det vil have en effekt, og vi tror på, at de har belæg for det. Men vi kan gribe ind, hvis den fortsatte diskussion om bijobberiet i sig selv er skadeligt for domstolene. Så vil vi få det begrænset«, siger formanden for Domstolsstyrelsens bestyrelse, højesteretsdommer Poul Søgaard. Minister trækker i land Justitsminister Lene Espersen (K), der sidste år udtalte sig kritisk om bijobberiet, havde i går lagt den attitude på hylden. »Selv om det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at vurdere effekten af arbejdsgruppens forslag, kan jeg kun være tilfreds med, at arbejdsgruppen fortsætter indsatsen«, skrev hendes pressechef onsdag til Politiken på ministerens vegne.