Under halvdelen af de nyuddannede fra landets universiteter får arbejde ved at søge på jobopslag i aviser, fagblade eller på internettet. Flere får, fordi de kender nogen, der kender nogen. Midt i den største arbejdsløshed blandt akademikere siden midten af 1990'erne dokumenterer en stor undersøgelse fra Københavns Universitet, at studiejob og kontakter til virksomheder, venner og bekendte er dét, der kaster arbejde af sig efter endt studietid. CV og netværk »Hvis man vil have et job, må man indrette sig efter, hvordan verden ser ud. Og det gode råd til studenten er: Se at få lavet dig et CV og skabt dig et netværk i din studietid - også selv om det betyder forlængelse af din studietid«, siger studiechef Jakob Lange, der står bag undersøgelsen blandt 499 kandidater, som blev færdige i 1999. Samme melding kommer fra Akademikernes Centralorganisation (AC), der er paraplyorganisation for de universitetsudddannedes fagforbund. »Det er jo et politikerstandpunkt, at man skal skynde sig gennem studierne, men jeg ville råde mit eget barn til at få sig noget mere relevant erhvervserfaring i stedet. I øjeblikket er der simpelthen ikke brug for arbejdskraften«, siger direktør i AC, Martin Teilmann. Beklager udvikling Undersøgelsen viser, at de studerende selv er meget bevidste om vigtigheden af et godt CV. Så godt som alle svarer, at det ville lette overgangen til arbejdsmarkedet, hvis universitetet og de selv havde mere fokus på relevante job ved siden af studierne, praktik i erhvervslivet og specialeskrivning i tilknytning til virksomheder. 92 procent af de adspurgte har i dag arbejde. Både Martin Teilmann og Jakob Lange beklager, at virksomhederne tilsyneladende ansætter mere efter erfaring end uddannelse. »I dag er der så kraftig fokus på effektivitet og indtjening, at fagligheden risikerer at komme i anden række. Arbejdsgiverne skulle hellere se mere på ansøgerens potentiale end erfaring«, siger Jakob Lange. Advarsel fra Dansk Industri Hos Dansk Industri medgiver konsulent Anne-Marie Levy, at virksomhederne i høj grad efterspørger praktisk erfaring, når de ansætter. Og hun erkender, at der netop nu ikke er meget, der tilskynder de unge til at jage gennem studierne. Ledigheden blandt nyuddannede er 67 procent højere end i sommeren 2001. Men hun vil ikke være med til at sende et signal til kommende kandidater om, at de skal trække studietiden ud. »Jeg tror ikke på den naturgivne sammenhæng mellem studielængde og erhvervsarbejde ved siden af. Det kan lade sig gøre både at gennemføre sin uddannelse på normeret tid og skabe de nødvendige netværk og kontakter undervejs«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























